Ærlige samtaler, eftertanke og unge kvinder med paraplydrinks

fredens_kirke_ryesgade_.jpg

Fredens Kirke på Østerbro er et af de steder, hvor gudstjenesterne får ny form. Undervejs i kirkens KONTRAST-gudstjenester taler deltagerne sammen om et tema. Foto: Thorbjørn Hansen
Fredens Kirke på Østerbro er et af de steder, hvor gudstjenesterne får ny form. Undervejs i kirkens KONTRAST-gudstjenester taler deltagerne sammen om et tema. Foto: Thorbjørn Hansen
Gudstjenester behøver ikke forløbe helt efter bogen og på en søndag formiddag. Ny undersøgelse viser, at kirkerne i Københavns Stift i stor stil udvikler nye former dem. Det gør folkekirken relevant for flere medlemmer, oplever to københavnske sognepræster
Kirsten Weiss Moses billede
af Kirsten Weiss Mose

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Holder du af Bachs kantater? Velovervejede prædikener? Et hvil på kirkegulvet, mens musikken spiller? Kristendom formidlet til børn?  

Uanset om du finder dig godt til rette i højmessens ro og faste form, eller du foretrækker en anden form for gudstjeneste, kan du finde det i kirkerne i Københavns Stift, som i løbet af ugen tilbyder et hav af gudstjenester målrettet de mange forskellige mennesker, som bor i København og på Bornholm.

FAKTA: Gudstjenesteundersøgelse 2015

Udvalget for gudstjenester og kirkemusik i Københavns Stift har netop offentliggjort en rapport om gudstjenestelivet i stiftet.

Det viser en ny undersøgelse af gudstjenesterne i Københavns Stift, som netop er blevet offentliggjort.

Fokus på målrettede gudstjenester

De fleste forbinder gudstjenester med søndag formiddag, men faktisk er udbuddet af andre gudstjenesteformer overvældende ligesom udtrykkene er mangfoldige. Det er ét af mange interessante resultater af i gudstjenesteundersøgelsen, som et udvalg under Københavns Stiftsråd har foretaget blandt samtlige kirker i stiftet. 

Her er meditationsgudstjenester med tid til eftertanke. Særlige dåbsgudstjenester for familier om lørdagen. Natgudstjenester for unge mennesker på vej fra en fest til en anden. Børnegudstjenester sidst på eftermiddage med et hurtigt måltid mad bagefter. 

Men også skumringsgudstjenester, gudstjenester i det fri, meditationsgudstjenester, jazzgudstjenester og mange andre. Et faktum som ifølge rapporten vidner om et klart fokus på at tilbyde målrettede gudstjenester på tidspunkter, som passer folkekirkens medlemmer. 

Hvad foretrækker beboerne?

Et af de steder, hvor nye måder at lave gudstjenester er blevet den del af det kirkelige program er i Fredens og Nazaret Sogn på Østerbro. Her er to tredjedele af sognets beboere singler i alderen 25-45 år, og en undersøgelse i sognet har vist, at cirka halvdelen af beboerne i området ønskede en friere gudstjenesteform, hvor deltagerne spiller en mere aktiv rolle og med rytmisk musik. 

Derfor nedsatte kirken en gruppe, som sammen - og med input fra alle, der havde lyst til at bidrage - har skabt rammerne for en ny gudstjeneste, som de kalder KONTRAST.

Vi fejrer nadver efter at have spist aftensmad sammen i et tilstødende lokale. Og her er der så mulighed for at tale videre med hinanden.

”Gudstjenesten giver mulighed for at komme hinanden mere ved, musikken er, som den mange af os hører til daglig, og alle deltagere har taletid,” fortæller sognepræst Frederik Berggren Smidt, som er præst ved KONTRAST-gudstjenesterne. Til dem samles deltagerne undervejs i små grupper og diskuterer et tema over en kop kaffe.

Salmerne synges stående, og musikken er folk rock og spilles som regel på klaver, bas og guitar. 
”Vi fejrer nadver efter at have spist aftensmad sammen i et tilstødende lokale. Og her er der så mulighed for at tale videre med hinanden,” siger Frederik Berggren Smidt.

Afslappet i fri form

Jeppe Storgaard er 30 år og kommer jævnligt til de nye gudstjenester i Fredens Kirke:

”Den frie form betyder, at jeg slapper mere af og har lettere ved at være mig selv. Frederiks prædiken er altid relevant og ikke så lang. Jeg sætter meget pris på samtalerne ved bordene, fordi de er så ærlige, og på den måde kommer vi meget tættere på hinanden. Jeg kan huske en gang, hvor temaet var glæde, og et af spørgsmålene var helt konkret: Hvordan opnår du glæde? I en verden med frygt og ufred er det godt at blive mindet om, hvor det er, vi henter vores glæde fra.”

Kirke om natten for unge og 68’ere

At gudstjenester kan være andet end højmesser søndag formiddag vidner de mange gudstjenester sent om aftenen eller først på natten også om. 

35 % af kirkerne i stiftet gør en eller flere gange om året brug af de sene gudstjenester, viser undersøgelsen. 

En af dem er natkirken i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor cirka 120 mennesker hver fredag aften deltager, primært i alderen 18-40 år.

”Her kommer unge kvinder, der beder os om at passe på deres paraplydrinks, mens de er i kirken, men 68’er-generationen er også repræsenteret,” fortæller sognepræst Susanne Møller Olsen.

Vor Frelsers Kirke ønsker med natkirken at skabe et åbent rum, som man kan være i, som man selv ønsker. 

”Du kan gå til og fra, du kan lægge sig ned eller gå rundt, alt efter hvad du selv synes, så længe du blot respekterer de andre. Men der er også i løbet af aftenen mulighed for at deltage i nadverfejringen, som til forskel fra resten af aftenens program kalder på det fælles involverende”, forklarer Susanne Møller Olsen.

En bøn, et digt eller fem minutter på gulvet

Susanne Møller Olsen betragter ikke tilbuddet om natkirke som en nedprioritering af højmessen søndag formiddag.

”Jeg sætter meget stor pris på højmessen, der med sin stramme form bliver ved med at kaste noget af sig uanset hvor mange gange, jeg deltager. Men natkirken holder jeg også meget af, fordi den skaber et andet møde eller en anden form for samtale. En tegning, en bøn eller et digt, eller måske fem minutters afslapning på kirkegulvet er en del af den samtale som den enkelte fører med Vorherre, og som kirke må vi stille os til rådighed både som ramme om samtalen, men også som samtalepartnere", siger Susanne Møller Olsen.

Tags: