Alle har adgang til at blive døbt

img_0039.jpg

"Alle børn og voksne har adgang til at blive døbt” lyder §1 i Anordning om dåb i folkekirken. Privatfoto
"Alle børn og voksne har adgang til at blive døbt” lyder §1 i Anordning om dåb i folkekirken. Privatfoto
Forældrene kalder måske ikke sig selv stærke i troen, men ”Alle børn og voksne har adgang til at blive døbt.” Sådan siger §1 i Anordning om dåb i folkekirken, og det er den lokale præsts opgave at døbe
af Ellen Aagaard Petersen (redaktør folkekirken.dk)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Hvad betyder forældrenes tro eller mangel på samme, når de anmoder om at få deres barn døbt? Det spørgsmål rejser Kristeligt Dagblad i en artikel mandag.

Anordning om dåb i folkekirken, som er det juridiske dokument, der ligger til grund for folkekirkens dåbspraksis, nævner ikke forældrenes tro, men derimod at det ”påhviler præsten i barnets eller den voksnes bopælssogn at foretage dåben.”

Men forældrene ”har ansvaret for barnets kristelige opdragelse”, når de anmoder om at få deres barn døbt. Et ansvar de ifølge en vejledning fra biskopperne kan vælge at dele med barnets faddere og deres lokale kirke.

Dåb og liv hører sammen

Da Anordning om dåb i folkekirken blev vedtaget i 2008, blev den ledsaget af Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken. Her understreges sammenhængen mellem dåben og det hverdagsliv, som følger efter:

Anordning om dåb i folkekirken nævner ikke forældrenes tro, men derimod at det ”påhviler præsten i barnets eller den voksnes bopælssogn at foretage dåben.”

”Dåben er ikke en isoleret kirkelig handling, men er grundlag for livet, der leves i hverdagen. Det lægger et ansvar både på forældre og kirke. Derfor er det af stor betydning, at forældrene af den lokale sognekirke kan få pædagogisk hjælp og støtte med henblik på barnets opdragelse i den kristne tro, så barnet selv kan blive fortrolig med det liv, som dåben giver.”

Mange grunde til at ønske sit barn døbt

I folkekirken er det en central tanke, at det enkelte menneske står i et direkte forhold til Gud, som ikke skal formidles af pave, præst og heller ikke af forældre. Derfor siger man, at den døbte bliver Guds barn og optaget i menighedens fællesskab gennem dåben. Det er også baggrunden for, at man bliver meldt ind i folkekirken gennem dåb, hvis man ikke i forvejen er døbt i en anden kristen kirke.

Forældrene kan have mange grunde til at ønske deres barn døbt, og det er ifølge Biskoppernes vejledning naturligt, at præst og forældre taler om dette ved samtalen før dåben. Men hverken anordning eller vejledning nævner forældrenes tro, som betingelse for barnets dåb. I vejledningen hedder det bl.a.:

"Forældre kan have mange motiver til at lade deres børn døbe. Fælles for dem er, at de ønsker at gøre det bedste for barnet. I mødet med forældrene gælder det om at indfælde dette motiv i en kristen fortolkning, og dermed gøre det klart, at den kristne dåb er det bedste, man kan give sit barn."

Anordning om dåb i folkekirken blev vedtaget 2. januar 2008 og samtidig blev Forordning af 30. maj 1828 om Adskilligt som i Henseende til Daaben bliver at iagttage, ophævet.

Tags: