At kommunikere kirken

img_2635.jpg

Ulrich Harre, kommunikationsmedarbejder i Brorsons Kirke, står blandt andet for lyd og lys ved rockgudstjenester.            Foto: Sille Arendt 2012
Ulrich Harre, kommunikationsmedarbejder i Brorsons Kirke, står blandt andet for lyd og lys ved rockgudstjenester. Foto: Sille Arendt 2012
INTERVIEW: Ulrich Harre og Espen Bock Andersen er begge ansat som kommunikationsmedarbejdere i to forskellige kirker i Københavns Stift. For dem er der ikke to dage, som er ens. Deres arbejde er præget af flydende grænser i arbejdsopgaverne, lokalt engagement, omstillingsparathed og kirker, der aldrig sover
Sille Arendts billede
af Sille Arendt

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det er en helt almindelig novembergrå torsdag eftermiddag på Nørrebro. 7-8 unge går rundt i et kirkerum og hænger flere meter store fotografier op. Vi er i Brorsons Kirke i Rantzausgade. En kirke, som bærer stærkt præg af at være børne- og ungdomskirke.

De unge er i fuld gang med forberedelserne til et arrangement, som kirken laver i samarbejde med foreningen Unge og sorg og en række kunstnere, herunder musikeren Trentemøller. Midt i det hele står Ulrich Harre og lytter til en frivilligs idéer til, hvordan billederne skal hænge. Han har været ansat som aktivitetskoordinator i Brorsons Kirke i 3 år. Før det arbejdede han selv i kirken som frivillig, mens han studerede kommunikation og virksomhedsstudier på RUC.

Mennesker i kirken

Kirketjener, kirkeværge, kirkesanger. Præst og provst. Den danske folkekirke er fyldt med ansatte med vidt forskellige jobbeskrivelser.

Fælles for dem alle er, at de skal favne bredt.

Uden de mange alsidige og omstillingsparate medarbejdere, ville der ikke være den kirke, vi kender i dag.

I interviewserien Mennesker i kirken har vi talt med to repræsentanter fra en række af folkekirkens personalegrupper. Dette er første interview i serien.

På med ja-hatten

Denne formiddag svarer han på alverdens henvendelser om alt fra kor, der vil låne kirken til bookning af bands til en kommende rockgudstjeneste. Derudover har han sendt et par pressemeddelelser til lokalaviser, og så var der også lige et par frivillige, som ringede.

Endelig har han forberedt et par oplæg til de frivillige og et aktivitetsudvalgsmøde senere på dagen.

Jobbet som kommunikations – og infomedarbejder i folkekirken rummer en lang række forskellige opgaver og stiller store krav til medarbejdernes fleksibilitet. De er en slags kirkens altmuligmænd. Det samlende er det konstante fokus på kommunikation: Hvad står kirken for, hvad vil vi med den, hvor vil vi hen, hvad sker der rundt omkring os?

”Da jeg blev færdiguddannet og begyndte her, skulle jeg have en forsikring. I den forbindelse spurgte, hvad jeg arbejdede med. Da de hørte, det var kommunikation, sagde de: Det må være kontorarbejde. Men det er meget, meget andet end kontorarbejde. Man bliver simpelthen nød til at have en ja-hat – og bære den. Man kan ikke stå med sin arbejdsbeskrivelse og sige njjjaaaaa”, fortæller Ulrich Harre.

Espen Bock Andersen, som i to år har været ansat som info - og koordinationsmedarbejder og webansvarlig i Husum - og Husumvold kirker, nikker samtykkende.

”Det er jo det grundlæggende ved arbejdet i en kirke. Du bliver nødt til at arbejde med flydende grænser, det er det, man skal kunne lide”, siger han.

Som udgangspunkt havde han ikke troet, det var her, han skulle ende. Espen Bock Andersens dage starter med at tjekke op på, hvad der er mest presserende og så tage det i rækkefølge. Han laver alt PR-arbejde, hjemmeside, facebook, flyers, pressemeddelelser. Han er med i et utal af udvalg. I kirkebladet står han for både layout og indhold.

Fra Brorsons Kirke til Vestjylland

Selv beskriver Espen Bock Andersen sig selv som lidt af en altmuligmand. Som altid skal være parat til en relativ høj grad af uforudsigelighed i arbejdsdagen.
”Det er afgørende at kunne fornemme forskellen på kirkerne”, fortæller han.

Husum - og Husumvold kirker har stort set de samme tilbud til mennesker i alle livsaldre. Så forskellene handler mere om hvilken kultur, historie og hvilket rum, der er. Fx har Husumvold bag altret en kæmpe glasfacade ud mod mosen, hvor lyset vælter ind. En arkitektonisk forskel, som også afspejler i sig i kirkens liv og kultur.

”Husumvold Kirke har det her blik ud, en kontakt med virkeligheden. Det giver en helt anden stemning at træde ind der, end i Husum Kirke, hvor alle vinduer er skjult. Den er til gengæld langt mere meditativ og rolig, siger Espen Bock Andersen.

Han fremhæver, at man faktisk knapt kan se, at det er den samme arkitekt, som har tegnet begge kirker. Så alene de konkrete fysiske rum og de forskellige vinkler fører til forskellige måder at kommunikere og være kirke på.

”Jeg tror man tager fejl, hvis man tror, man bare kan lukke en kirke og flytte aktiviteterne, og de mennesker, som kommer der, over i en anden kirke. Kirken er i høj grad bundet op på det lokale, og at hver kirke har sin egen stemning og kultur. Det er det, man kommer for. Og det opstår ikke af sig selv”, siger Espen Bock Andersen.

Ulrich Harre er enig. Også for ham knytter der sig en særlig betydning til stemningerne i det konkrete kirkerum. Fleksibiliteten. Det er rummet, som danner ramme om aktiviteterne, det kan man ikke flytte, siger han.

”Vi er på tour i Jylland en gang om året med vores rockgudstjenester. Det bliver jo noget helt andet i en jysk middelalderkirke. Meget større kontraster. Bogstaveligt talt er der højere til loftet i Brorsons Kirke end i en middelalderkirke i Vestjylland, siger Ulrich Harre.

Rivende udvikling

Espen Bock Andersens stilling omfatter to relativt store sogne med 18.000 mennesker i alt. Hans stilling var helt ny, da han begyndte og al kommunikationsrelateret arbejde var spredt ud på mange personer i to kirker med meget forskellige kulturer. Espen Bock Andersen fik samlet det hele, og det førte til, at der hurtigt kom en rød tråd i kommunikationsarbejdet.

”Det er vildt spændende at få tingene til at hænge sammen. Både til de forskellige målgrupper, men også en sammenhængende historie, som er bundet op på den enkelte kirke”, fortæller han.

I Brorsons Kirke var der et helt klart ønske om, at man skulle have en ny hjemmeside og begynde at blande sig i, hvad der skete i dagspressen, vise at kirken havde en holdning.
”Vi bruger meget mere tid på kommunikation nu, end før jeg startede. Men det er også fordi jeg sætte meget fokus på at vi skal ud over kirkemuren, påpeger Ulrich Harre.

Han husker tydeligt, hvor overrasket, han blev, da han i sin tid så, hvor forældet hjemmesiden var.

”Det var jo en børne- og ungdomskirke, men med en hjemmeside fra start 00'erne. Det signalerede på ingen måde ungdom. Der var lidt lokalforening på landet over den, så der satte jeg ind først”, siger Ulrich Harre.

Begge er enige om, at kirkerne er blevet meget bedre til at fortælle om sig selv. Ligesom de synes, det er inspirerende med den hastige udvikling i kirkerne. Muligheden for at få lov til at påvirke, hvad der sker i de respektive kirker. Espen Bock Andersen er en del af aktivitetsudvalget, og Ulrich Harre samarbejder meget med præst og frivillige.

”Mange af vores arrangementer og gudstjenester er opstået af idéer fra frivillige. De er i høj grad med til at præge, hvad der sker i Brorsons Kirke”, siger Ulrich Harre.

Espen er uddannet fra forfatterskolen og har en cand. mag. i litteraturvidenskab, som han ofte gør brug af i sin stilling. F.eks. i et af kirkens seneste arrangementer ’Musik og ord’. Han fandt teksterne, og organisten fandt musikken. Og så fik de skuespilleren Baard Owe til at læse gyserhistorier op, understøttet af kormusik.

”Jeg tror ikke, vi tænker specielt profilagtigt, men mere, at arrangementerne skal have en vis kvalitet”, siger Espen Bock Andersen. Brorsons Kirke skal derimod hele tiden være nytænkende i forhold til sin rolle som børne - og ungdomskirke. Der skal være noget fra man er 0 til 35 år.

”Vores børnekirke er rigtig, rigtig god, men det er der altså også andre kirker, der er. Til gengæld tror jeg, vi er meget langt fremme med de unge voksne, med vores rock, brunch og churchchill. Vi famler ikke i blinde, tænker meget over koncepter. Og lukker dem ned, hvis de ikke virker. Så må de frivillige i udvalg og tænkebox på ny. Der bliver tænkt vildt mange tanker. Og det er med til at gøre al ting meget nemmere, når der er tænkt over tingene”, siger Ulrich Harre.

Tags: