Biskop: »Utøya skal minde os om, at politisk ondskab altid lurer«

foto

På øen findes der nu en stor, rund metalcirkel med navnene på de dræbte; en mindeplade. Der er 62 navne, for syv familier ønskede ikke at have deres navn med
På øen findes der nu en stor, rund metalcirkel med navnene på de dræbte; en mindeplade. Der er 62 navne, for syv familier ønskede ikke at have deres navn med
"Det er ikke bare en struktur eller en ordning. Politisk ondskab er formidlet af mennesker mod mennesker." Efter et nyligt besøg på Utøya skriver Peter Skov-Jakobsen debatindlæg på Politiken.dk om faren ved at overse politisk ondskab
pesjs billede
af Peter Skov-Jakobsen (Biskop i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

"Jeg har ikke lyst til at lære noget som helst af Utøya, men dog er der én ting, vi i europæisk sammenhæng skal være på vagt overfor netop nu: Vi må aldrig føle os andre overlegne."

Sådan indleder biskop i København, Peter Skov-Jakobsen et nyt indlæg på sin blog på Politiken.dk's debatsektion.

Indlægget er skrevet efter Peter Skov-Jakobsen for nylig var i Norge for at deltage i konferencen 'Aldri mere den 22. juli' på Utøya. Den internationale og tværfaglige konference havde fokus på fire overordnede perspektiver i samfundsudviklingen siden terrorangrebee den 22. juli 2011: Demokrati, ekstremisme, ritualer og mindesmærker. 

Politisk ondskab

I blogindlægget skriver Peter Skov-Jakobsen blandt andet om faren ved tendensen til at køre terroristen Anderes Breivik ud på et sidespor som en galning. For så glemmer vi let, at der også findes politisk ondskab. En ondskab vi altid må være på vagt over for, også i Europa:

"Men det ville være at lukke øjnene for en politisk og menneskelig realitet: Der findes politisk ondskab. Det er ikke bare en struktur eller en ordning. Politisk ondskab er formidlet af mennesker mod mennesker. Man kan studere den ved at iagttage det totalitære menneskes adfærd. De ligner alle hinanden. Deres arrogance over for medmennesket er enestående. Deres selvovervurdering er den samme."

Tags: