Biskopper muliggør udendørs vielser

vielser_i_det_fri_foto_rikke_froebert.jpg

Ved bispemødet i Nyborg d. 22.-23- april har biskopperne besluttet at muliggøre kirkelige vielser i det fri en to-årig forsøgsperiode. Foto: Rikke Frøbert
Ved bispemødet i Nyborg d. 22.-23- april har biskopperne besluttet at muliggøre kirkelige vielser i det fri en to-årig forsøgsperiode. Foto: Rikke Frøbert
Et stigende antal danskere ønsker at blive viet i det fri. Biskopperne åbner nu for muligheden i en to-årig forsøgsperiode.
Johannes Henriksens billede
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Vi kender scenen fra talrige Hollywood-film. Den udendørs vielse i smukke, solbeskinnede omgivelser. Indtil for nylig har det ikke været en mulighed for danske brudepar. Flere kommuner har i en længere periode åbnet mulighed for udendørs borgerlige vielser.

Nu kan kirkebrylluppet så også finde sted under åben himmel. Ved et bispemøde i Nyborg har de danske biskopper nemlig besluttet at muliggøre kirkelige vielser i det fri en to-årig forsøgsperiode.

Baggrunden for at muliggøre udendørs vielser nu er dobbelt, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen.

"For det første får vi et stigende antal henvendelser fra præster og brudepar, som ønsker kirkelige vielser i det fri. Og for det andet har de mange friluftsgudstjenester vist, at det fint kan lade sig gøre at gennemføre udendørs kirkelige handlinger på en ordentlig måde", siger han.

Ingen tivolisering

En række betingelser skal dog være opfyldt, før end præsten kan efterkomme et brudepars ønske om at blive kirkeligt viet i det fri. Det gælder først og fremmest, at brudeparret og præsten skal være enige om rammerne for vielsen, ligesom brudeparret skal have en tilknytning til det sted, de ønsker at blive viet. For biskopperne har det været afgørende at forhindre en tivolisering af kirkebrylluppet.

"Der er stadig tale om en kirkelig handling, hvor det skal være muligt at høre hvad der bliver sagt, synge og bede. Det betyder blandt andet, at præsten skal sikre ro og værdighed omkring vielsen", siger Karsten Nissen.

Vielsen må ikke forstyrres af det offentlige rum, og vielsen må heller ikke forstyrre det offentlige rum på en sådan måde, at offentligheden påtvinges at være vidne til en kirkelig vielse, som det hedder i biskoppernes notat om vielser uden for kirkens rum.

Endelig er det op til brudeparret at indhente de nødvendige tilladelser hos ejer eller politimyndighed, hvis det er nødvendigt.
 

Tags: