Biskopper sætter fokus på dannelse

efteraarshoejskoler_stor.jpg

Dannelse finder ikke blot sted i et bestemt fag – det skal være til stede i alle fag som en grundlæggende sult efter dybere indsigt”, siger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.
'Dannelse finder ikke blot sted i et bestemt fag – det skal være til stede i alle fag som en grundlæggende sult efter dybere indsigt', siger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. Foto: Sille Arendt
Med sidste uges ambitiøse dannelseskonference vil landets 10 biskopper kvalificere debatten om dannelse. Dannelse handler også om på én og samme tid at forstå sig selv og den anden, siger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. For ham er det ikke mindst i en by som København afgørende at have modet til at se virkelighedens mangfoldighed i øjnene
Johannes Henriksens billede
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Debatten om skolen har i år handlet mest om overenskomster, arbejdstidsregler, PISA og 9.z mod Kina. Men debatten om skolen er alt for vigtig til kun at handle om økonomi, tal og internationale sammenligninger.

Læs også

Landets 10 biskopper inviterede 16.-17. maj til en konference på Hotel Nyborg Strand om dannelsesbegrebet. 

Oplægsholdere på konferencen var professor Ove Korsgaard, DPU, Aarhus Universitet. Professor Ove Kaj Pedersen, CBS København, højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, lektor Thomas Aastrup Rømer, DPU Aarhus Universitet og udviklingsdirektør Alexander Christian von Oettingen, UC Syddanmark.

Læs debatindlæg i Politiken af biskopperne Kjeld Holm, Karsten Nissen og Elisabeth Dons Christensen

Det var en af konklusionerne ved den konference om dannelse, som landets 10 biskopper inviterede til i sidste uge på Hotel Nyborg Strand.

Goddag mand økseskaft!

Her var en række forskere, politikere og mediefolk indkaldt til foredrag og debat om det omstridte dannelsesbegreb. Professor ved DPU Ove Korsgaard indledte med et foredrag om Folk og dannelse, hvor han påviste, at et af problemerne ved dannelsesdebatten er, at alle taler positivt om dannelse, også selvom de vil noget grundlæggende forskelligt.

Diskussionen mellem politikere, forskere og meningsdannere får ifølge Korsgaard et præg af Goddag mand økseskaft, hvor folk taler forbi hinanden.

Én af forudsætningerne, påpegede han, for at styrke debatten om dannelse fremadrettet handler derfor om at præcisere, hvilken dannelse man taler om.

I sit oplæg til konferencen var biskop i Viborg Stift Karsten Nissen, som var en af tre arrangører af konferencen, inde på, at debatten ofte også afspores af et ufrugtbart enten-eller, hvor valget står mellem kompetence og dannelse.

For ham er det afgørende, at de to spor, det kompetencegivende og erhvervsrettede over for dannelsen som den enkeltes ansvar for sig selv og det samfund, man er en del af, netop skal kvalificere hinanden gensidigt. Hver især ender de blindt, sagde han.

Mod på kaos

For Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen var konferencen med til at understrege, at debatten om dannelse grundlæggende er en debat om, hvad det vil sige at være menneske. Derfor er dannelsen ifølge ham heller ikke noget som finder sted i bestemte fag.

Dannelse er at komme til sig selv. For mig er det blevet klarere, at dannelse ikke blot finder sted i et bestemt fag – det skal være til stede i alle fag som en grundlæggende sult og tørst efter dybere indsigt

”Dannelse er at komme til sig selv. For mig er det blevet klarere, at dannelse ikke blot finder sted i et bestemt fag – det skal være til stede i alle fag som en grundlæggende sult og tørst efter dybere indsigt”, siger Peter Skov-Jakobsen.

For ham er dannelse også ønsket om på én og samme tid at forstå den anden og sig selv. Det gælder ikke mindst i en københavnsk storbyvirkelighed, som både er en port til verden, men også et sted, hvor verden kommer den enkelte i møde.

”Her i byen mærker man hele tiden, at livet leves forskelligt. Det præger selvfølgelig også diskussionen om dannelse. Når mangfoldigheden er så stor, kan man vælge at stå af og lukke af for det alt for anderledes. Man kan også se virkeligheden i øjnene og gå ind i mangfoldigheden og lade sig forvirre og forstyrre. Selvfølgelig er det et kaos, men det kaos er vi nødt til at have mod på i en metropol”, siger Peter Skov-Jakobsen

Udfordringer og muligheder

Biskoppernes initiativ til konferencen blev positivt modtaget af de mange tilstedeværende repræsentanter fra skole- og kirkeverdenen. En af dem var John Rydahl, som er talsmand for landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester.

”Dannelse har været højt på dagsordenen i vores arbejde de senere år. Ikke mindst fordi vi kan se, at der er ved at opstå et gab mellem dannelsesperspektivet i folkeskolens formålsparagraffer og så de mere tekniske, målbare kriterier, som introduceres i skolen aktuelt”, siger John Rydahl.

Han peger samtidig på, at den udvikling set fra Folkekirkens Skoletjeneste både udgør en udfordring og en mulighed. En udfordring fordi skolen har svært ved at håndtere den uklarhed, som det medfører. En mulighed, fordi det Folkekirkens Skoletjeneste netop kan byde ind med de alment dannende perspektiver.

Han oplever aktuelt en langt større åbenhed end tidligere fra skolens side. Måske fordi skolen netop efterspørger den almene dannelse, som kirken kan tilbyde, siger John Rydahl.

Han nævner det landsdækkende undervisningsmateriale ’På Kant med Kierkegaard’ som et eksempel på, hvordan Folkekirkens Skoletjeneste netop kan byde ind men emner, som netop udfordrer eleverne på, hvad det vil sige at være menneske. Og hvor der vel at mærke ikke er tale om evidensbaseret PISA-undervisning med nemme svar.

Giv folk kvalitet

På konferencens sidste dag var politikere og mediefolk inviteret til at give deres perspektiver på dannelsesdebatten. Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) og forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V) luftede deres uenigheder, men begge understregede vigtigheden af, at dannelsen er et vigtigt element i fremtidens folkeskole.

At begrebet dannelse ikke aktuelt indgår i oplægget til regeringens skolereform, forsvarede Vigsø Bagge med, at det det netop er et politisk omstridt begreb. Derfor hører det måske i højere grad til i den folkelige og demokratiske debat om, hvilken skole vi ønsker os, snarere end i skolens formålsparagraf, hvor det er vanskeligt at enes om noget meningsfuldt.

Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør fra Politiken, som i år har taget initiativ til undervisningsprisen for at sætte fokus på kvalitet i undervisningen, understregede, at folk faktisk efterspørger kvalitet. Både fra mediernes, fra skolens og fra kirkens side.

Hans enkle budskab var derfor: ”Giv dem den kvalitet!”

Tags: