Christoffers kirkemaraton

kirkemarathon.jpg

- Jeg har ikke haft en særlig kirkelig opvækst, men jeg har altid været troende, også som barn. Mine to bedste venner er erklærede ateister, og kun få i min vennekreds er medlemmer af folkekirken, fortæller Christoffer med et smil. Foto: Sille Arendt 2012
- Jeg har ikke haft en særlig kirkelig opvækst, men jeg har altid været troende, også som barn. Mine to bedste venner er erklærede ateister, og kun få i min vennekreds er medlemmer af folkekirken, fortæller Christoffer med et smil. Foto: Sille Arendt 2012
141 forskellige præster i 119 kirker. 25-årige Christoffer Fagerlund Mortensen når snart sit mål: at have været til gudstjeneste i samtlige kirker i Københavns Stift
Elsebeth Grummesgaard Gjesings billede
af Elsebeth Grummesgaard Gjesing

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

MARATON-LISTEN:

Christoffers liste over de kirker og prædikanter, han har oplevet. Den tæller også kirker, der nu er taget ud af drift, samt et par valgmenigheder og udenlandske kirker

GEOGRAFIEN:

Københavns Stift følger ikke kommunegrænserne, men dækker omtrent Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Københavns Kommuner samt Bornholm.

TALLENE:

I 2013 består Københavns Stift af 113 folkekirker, heraf 90 i København. Antallet af præster svinger, men ligger på ca. 200.

Christoffer er et omvandrende stykke kirkestatistik. Han mangler kun højmessen i Christiansø Kirke plus Allinge og Pedersker Kirker på Bornholm. Så har han besøgt alle kirker i Københavns Stift, plus en håndfuld af byens øvrige kristne kirker. Motivationen er ikke kun den personlige rekord, men udspringer af en interesse for at høre så mange forskellige præster som muligt og opleve de mange, smukke kirkerum.

Ikke-kirkelig baggrund

- Jeg har ikke haft en særlig kirkelig opvækst, men jeg har altid været troende, også som barn. Mine to bedste venner er erklærede ateister, og kun få i min vennekreds er medlemmer af folkekirken, fortæller Christoffer med et lille smil og tilføjer, at det er ham, der skal slæbe sine forældre og bedsteforældre med i kirke og ikke omvendt.

- Jeg er vel sådan en almindelig folkekirkekristen, der ikke tilhører en bestemt kirkelig fløj. Det frikirkelige og karismatiske er nok ikke så meget mig, sådan noget som jazzgudstjenester eller powerpoints under prædikenen er ikke noget, jeg går efter. - Det er fint, at det findes, men jeg holder mest af den klassiske højmesse, af salmerne og af en god prædiken, lyder det diplomatisk.

Inspireret af radiogudstjenesten

Christoffer er opvokset i Rønne på Bornholm og begyndte at komme fast i den lokale Sct. Nicolai Kirke efter sin konfirmation, fordi han blev grebet af stemningen og salmerne. P1’s omrejsende radiogudstjeneste gav ham idéen til at komme rundt i andre kirker og opleve forskellige prædikanter, så en søndag morgen cyklede han hen til nabosognet Knudsker og satte sig ind på kirkebænken.

Sådan begyndte den omfangsrige kirkemaraton, som tog ekstra fart, da Christoffer i 2006 flyttede til Nørrebro og begyndte at læse historie og tysk på Københavns Universitet. Næsten hver søndag morgen sætter han kursen mod en ny kirke i stiftet.
- Men hvis jeg er lidt doven og ikke orker en lang cykeltur, så går jeg hen i min lokale kirke.

Jeg skal ikke nødvendigvis være enig i alt det, præsten prædiker, men jeg  sætter altid pris på en engageret prædiken, hvor præsten har forberedt sig ’både med Bibelen og avisen’

På knæ ved siden af Dronningen

Anekdoterne står i kø, når man har været så vidt omkring i de kirkelige kroge. Som da Christoffer for nogle år tilbage i Hellig Kors Kirke blev inviteret til kirkekaffe af 70’er-provopræsten Erik Bock. Da han efter en hyggelig formiddag skulle hjem, var det både med en bog af H.C. Andersen, en om kirkens historie og en buket blomster under armen.

- I Skelgårdskirken faldt jeg en søndag i snak med den tidligere boligminister Flemming Kofod-Svendsen, og det viste sig, at han i sin studietid også turnerede rundt til kirkerne i København, det var sjovt at høre om, fortæller Christoffer.

Ved en anden lejlighed i en anden kirke blev han lidt paf, da han – og alle de andre kirkegængere – fik et ordentligt bamsekram af præsten efter gudstjenesten.

Christoffer fremhæver flere gode oplevelser, men særligt én står stærkt i erindringen:

- Jeg kommer indimellem i Garnisons Kirke, hvor dronningen også tit kommer. En søndag, da jeg var til alters, opdagede jeg, at Dronningen knælede ned lige ved siden af mig. Det var der noget fint over, fordi det siger noget om kongehusets folkelighed, påpeger Christoffer.

Helt fint at være uenig med prædikanten

Prædikenen er ifølge Christoffer den vigtigste del af gudstjenesten. Men hvad er en god prædiken? 

- En prædiken må gerne have et poetisk sprog og give én noget, man kan tage med sig videre i sit eget liv og reflektere over. Og så mener jeg, det er vigtigt, at en prædiken forholder sig til sin samtid og til, hvad der foregår uden for kirkens mure. Jeg skal ikke nødvendigvis være enig i alt det, præsten prædiker, men jeg sætter altid pris på en engageret prædiken, hvor præsten har forberedt sig ’både med Bibelen og avisen’.

Timingen og den rette præst til det rette publikum spiller også ind:

- 2. Helligdage er ikke så velbesøgte i kirken, så de mange udendørs gudstjenester i København Stift 2. pinsedag, synes jeg er et rigtig godt initiativ. Jeg var i Frederiksberg Have for nogle år siden, hvor Johannes Møllehave prædikede. Der må man sige, at evangeliet kom ud til folk! 

En prædiken skal leveres med overbevisning

- Nogle præster virker lidt overpædagogiske, og nogle mumler eller læser op, mens andre er utrolig gode til at formidle. Det tilføjer en ekstra dimension til en prædiken, at den bliver leveret på en overbevisende måde, pointerer Christoffer.
 - På bl.a. Bornholm og Amager eksisterer der, hvad man vel kan kalde en vækkelsestradition, i en del af kirkerne. Det betyder, at prædikanterne formidler meget levende og engageret, og det er ikke uvæsentligt, at man kan mærke, prædikanten selv tror på det, han eller hun siger. Sjovt nok er det ikke mit indtryk, at kirkegangen nødvendigvis hænger sammen med, hvor god en prædikant der er i den pågældende kirke.

Velkommen, hvad hedder du?

- For mig er fællesskabet eller det sociale ikke det primære, ved det at gå i kikre. Men efterhånden er jeg begyndt at deltage mere i kirkekaffen bagefter. Og her er det rart, at nogen kommer hen til en og lige byder velkommen. Det giver en god oplevelse at falde i snak. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse i nogen kirke, men jeg vil fremhæve Amager. De er gode til at få nye til at føle sig velkomne.

- Måske kunne det være en idé, hvis folkekirken tog den katolske kirkes ’fredshilsen’ til sig, hvor man undervejs i gudstjenesten hilser på de mennesker, der står omkring en, for det gør, at barrierer falder, overvejer Christoffer.

Til sidst vil journalisten gerne vide, om det virkelig er hver eneste søndag, Christoffer svinger sig op på cyklen for at tage i kirke?

Det er det. - En søndag er ikke en rigtig søndag, hvis man ikke har været i kirke, slår han fast.

Tags: