»Der er meget mere tro i de unge, end vi forestiller os«

pia_mi_ran_poulsen_

Når sognepræst Pia Mi Ran Poulsen snart konfirmerer 30 unge i Vanløse Kirke, mener hun det sker som et meget bevidst valg fra de konfirmandernes side. Foto: Sille Arendt
Når sognepræst Pia Mi Ran Poulsen snart konfirmerer 30 unge i Vanløse Kirke, mener hun det sker som et meget bevidst valg fra de konfirmandernes side. Foto: Sille Arendt
Konfirmander er måske ikke helt, hvad de har været. I hvert fald oplever sognepræst Pia Mi Ran Poulsen fra Vanløse Kirke, at konfirmation er et meget bevidst tilvalg for unge i 2015
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Forårstid er konfirmationstid. Også i Københavns Stift, hvor 2.533 unge mennesker ifølge Danmarks Statistik valgte at blive konfirmeret sidste år. Hvor mange konfirmander, der er indskrevet i 2015, er endnu ikke gjort op. Men i de kommende uger er der konfirmationer på programmet i kirker fra Brønshøj til Rønne.

Men hvorfor vælger unge at blive konfirmeret? Hvad betyder kirken for dem? Og hvad tænker de om tro? I de næste uger stiller vi de spørgsmål til dem, som er allermest tæt på generationen af konfirmander anno 2015 – nemlig nogle af de præster, der efter et skoleårs forberedelser og undervisning, skal konfirmere de unge nu i april og maj.

Vi lægger ud i Vanløse Kirke, hvor sognepræst Pia Mi Ran Poulsen snart konfirmerer godt 30 af de 50 unge fra 8. klasserne på lokale skoler, som har valgt kirken på hjørnet af Jyllingevej og Ålekistevej.

Jeg bliver altid forundret over, hvor åbne og interesserede i de eksistentielle spørgsmål, de unge er.

Hvorfor vælger unge mennesker i 2015 at blive konfirmeret?

”Mange af dem, som bliver konfirmeret i Vanløse Kirke, har et tilhørsforhold til os. De er blevet døbt her.  Deres trosforhold gør, at det vil de gerne konfirmeres. Unge mennesker er lige præcist et sted, hvor de har brug for tro. Og der er meget mere tro i de unge, end vi forestiller os. I deres skoleklasser er der mange med en anden religiøs baggrund end den kristne. Derfor oplever jeg, at konfirmationen er et bevidst tilvalg og ikke bare sker per automatik, fordi de netop har venner, som ikke bliver konfirmeret automatisk, som i ’det plejer vi at gøre’. Jeg har også konfirmeret børn af ateistiske forældre, men der er alligevel en tro. Jeg bliver altid forundret over, hvor åbne og interesserede i de eksistentielle spørgsmål, de unge er.”

Hvilke spørgsmål optager de unge?

”Det kan fx være, at nogle er skilsmissebørn: De hænger i en tynd tråd mellem forældrene og orker ikke mere. Det kommer til udtryk i en sårbarhed, hvor de også søger svar andre steder, fx her i kirken. I løbet af året opstår der nu og da mulighed for at få de her fantastisk dybe samtaler, hvor de sprøger ind til noget om deres trosforhold, som de har undret sig over. Så får jeg lige en stund, hvor jeg virkelig kan høre, at der er noget på spil for dem.”

Pia Mi Ran Poulsens konfirmation

Pia Mi Ran Poulsen er sognepræst ved Vanløse Kirke. Hun blev selv konfirmeret i 1988. På billedet står hun på konfirmationsdagen mellem sine bedsteforældre ved kirken i Seest ved Kolding, hvor hun er vokset op.

Vanløse Kirke har i 2015 cirka 50 konfirmander, hvoraf de 30 bliver konfirmeret af Pia Mi Ran Poulsen ved gudstjenester i april og maj måned

Hvordan forbereder du de unge på konfirmationen?

”For mig handler det om at præsentere dem for et rum, hvor de kan udforske de store spørgsmål. Jeg starter altid med at sige, at troen er et møde med et levet liv. De har ikke så meget levet liv med sig, og alligevel har mange af dem også oplevet kriser som dødsfald og skilsmisse. Her handler det om at få fyldt nogle redskaber i rygsækken til at åbne døre op i deres liv, og som de kan hive frem senere – også selv om det først er om 20 år måske.”

Hvordan formidler du tro til de unge?

”De unge mennesker er under ombygning med hormoner, der kører rundt i kroppen. Samtidigt ved de godt, at livet kan være på mange måder. Det er det felt, man skal tale ind i, og det kan være svært. Undervisningen er oplevelsesorienteret. Vi bruger kroppen meget – synger, cykler, går ture og tager på udflugter sammen – fx til Nationalmuseet, hvor vi taler om tro ud fra udstillingerne. Jeg er overbevist om, at man på den måde husker bedre  – frem for kun at sidde stille og lytte. Det er også på de ture, der kan opstå fortrolige øjeblikke, hvor en af de unge pludseligt spørger om råd eller lufter sine bekymringer.”

Hvilken betydning har det for de unge at komme i kirken?

”Der er mange krav til de unge andre steder, fx i skolen. I konfirmationsforberedelsen oplever de et andet fællesskab. Alene det, at de er sammen med unge fra andre skoler, gør at de kan udforske nye roller. Er man ”den stille” i sin klasse, kan man pludseligt opleve sig selv som mere åben her. Jeg prøver at trække alle ind i fællesskabet med mig som den nærværende voksne, på en måde de måske ikke oplever andre steder. Forældre har det fx ofte svært ved at tale om døden med deres børn, fordi de helt forståeligt gerne vil skåne deres dem. Men det kan vi så tale om her. For først og fremmest handler det om at præsentere dem for kirken som det særlige sted og rum, hvor de kan udforske og dyrke deres tro i fællesskab med andre mennesker. Hvor de kan blive bevidste om deres identitet og ståsted i livet. Og hvor de kan hente inspiration, ressourcer og overskud til deres liv og hver dag.”

Hvad betyder det for dig som præst – og for kirken – at arbejde med de unge?

”De unge er den store prøve på, om jeg kan formidle troen. Konfirmanderne er åbne, lydhøre og har andre tanker, men samtidigt gør deres alder, at det kan være svært at fasholde deres fokus og koncentration. Konfirmander er en enestående chance for at være i en konstant dialog og lære noget selv, som jeg generelt er synes er vigtigt som præst - at være nysgerrig og turde stille spørgsmålene, også selvom de kan virke åndsvage og malplacerede.”

Hvad har din egen konfirmation i sin tid betydet for dig?

”Jeg blev konfirmeret i Seest ved Kolding i 1988. Dengang gjorde alle det, og hele min klasse blev konfirmeret sammen. Jeg mente dog selv, at jeg troede helt vildt, men var nu alligevel ikke klar over, jeg skulle blive præst. Jeg skulle være designer. Konfirmationen har været en milepæl for mig. Selvom jeg var på vej til at blive teenager og syntes mine forældre var irriterende, så var det alligevel første gang jeg reflekterede over deres betydning for mig, da jeg sad ved højbordet og nød at være omgivet af familien. Jeg var nok ikke så forskellig fra de unge i dag. Det, de især glæder sig til, er også at skulle til højtideligheden i kirken og fortsætte festen med familie og venner derhjemme. Og når en dreng i dag i undervisningen falder af stolen, fordi han bare ikke kan sidde længere, eller en af pigerne er helt væk i sine egne tanker, så kan jeg genkende mig selv fuldstændigt.”

Tags: