»Det er et kæmpe privilegium, at mange også bare kommer uden den helt store stillingtagen«

andreas_wille_konfirmation.jpg

Sognepræst Andreas Wille i Store Magleby Kirke mener, at konfirmandernes mange forskellige grunde til at blive konfirmeret er med til at sætte en streg under ordet 'folke' i folkekirke. Foto: Sille Arendt
Sognepræst Andreas Wille i Store Magleby Kirke mener, at konfirmandernes mange forskellige grunde til at blive konfirmeret er med til at sætte en streg under ordet 'folke' i folkekirke. Foto: Sille Arendt
I Store Magleby på Amager er konfirmation ikke altid et meget bevidst tilvalg for de unge. Her spiller familie, tradition og skolefællesskab også ind. Det giver byens kirke det privilegium at møde unge, som ellers ikke ville være kommet der, mener sognepræst Andreas Wille
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Forårstid er konfirmationstid. Også i Københavns Stift, hvor 2.533 unge mennesker ifølge Danmarks Statistik valgte at blive konfirmeret sidste år. Hvor mange konfirmander, der er indskrevet i 2015, er endnu ikke gjort op. Men for tiden er der konfirmationer på programmet i kirker fra Brønshøj til Rønne.

Men hvorfor vælger unge at blive konfirmeret? Hvad betyder kirken for dem? Og hvad tænker de om tro? De spørgsmål stiller vi til dem, som er allermest tæt på generationen af konfirmander anno 2015 – nemlig nogle af de præster, der efter et skoleårs forberedelser og undervisning, konfirmerer de unge nu i april og maj

Denne gang har vi været forbi Store Magleby Kirke på det sydlige Amager, hvor sognepræst Andreas Wille og hans kolleger har haft konfirmationer i løbet af april måned. 

Hvorfor bliver unge i Store Magleby konfirmeret i 2015?

"Det er stort set alle, der bliver konfirmeret herude. Og konfirmanderne kommer af mange forskellige grunde: Familien, festen, traditionen eller fællesskabet – for her bliver en skoleklasse konfirmeret sammen. Selv de få, der vælger konfirmationen fra, deltager som oftest med de andre i konfirmationsundervisningen.

Langt hen ad vejen befinder vi os i et klassisk kernefamilieland, hvor konfirmationen er naturlig. Det er nok lidt i modsætning til inde i København, hvor konfirmanderne tager et bevidst valg. Det er der selvfølgelig også nogen, der gør her – men for mig er det et kæmpeprivilegium, at mange også bare kommer uden den helt store stillingtagen. På den måde får vi flere i tale og møder nogle unge mennesker, som under andre omstændigheder måske slet ikke ville være kommet i kirken."

Hvilke spørgsmål kommer de unge med?

"Jeg er overbevist om, at alle mennesker har en religiøs og eksistentiel samtale i gang med sig selv. Også konfirmanderne har de store spørgsmål med i bagagen: Hvorfor er vi her, hvorfor skal vi dø, hvad er meningen med livet?  

Deres indre samtale har jeg stor respekt for, så jeg forsøger, så godt jeg kan, at være varsom med uopfordret at blande mig i den. Det allervigtigste for mig er, at jeg får lært mine konfirmander at kende. Så er det, at vi måske får en religiøs samtale i gang sammen, eller,  som det ofte er tilfældet personligt med mig en-til-en i forløbet. Nogle gange også lang tid efter.

Vores konfirmander bliver knyttet til mere end bare deres præst – men til hele kirken og sognet.

Men jeg forsøger altid at træde varsomt. Hvis jeg, som religiøs autoritet, hvad jeg jo er i kraft af min alder, min teologiske uddannelse og mit job, gik ind og udtalte mig om deres gudsforhold på deres vegne, kan jeg risikere at begå, hvad jeg vil kalde for et religiøst overgreb. Det ville være overrumplende. Jeg er også selv blufærdig i forhold til tro, men får jeg de store bombastiske spørgsmål som ”tror du på Gud” fra konfirmanderne, svarer jeg så godt, jeg kan. Det fortæller mig så til gengæld, at de er åbne og villige til at tage hul på de store spørgsmål."

Hvordan har du forberedt de unge på konfirmationen?

"Som sagt handler det mest om, at vi skal nærme os hinanden og lære hinanden at kende. Så vi snakker meget sammen, ligesom de får et rum, hvor de også kan tale sammen, og hvor jeg blot er en flue på væggen. Men selv efter otte år med konfirmander har jeg ikke fundet de vises sten eller en færdig opskrift, jeg kører efter. Det er nye hold hver gang – klasser med forskellige dynamikker og måder at tale sammen på. 

Jeg er jo også teolog, så selvfølgelig er der mange områder i kristendommen, jeg gerne vil præsentere dem for – fx hvad der skal til, før en tilgivelse kan finde sted? Så laver jeg oplæg for dem affødt af hvad jeg fornemmer, er relevante emner for dem. Eller hvad de selv fortæller, de ønsker at vide noget om. Men jeg tror ikke, at den tætte og personlige kontakt kommer af, at vi har lavet vildt mange forskellige ting, eller jeg har stået med et powerpointshow og fortalt om tidlig kristendom.  

De ting, der virker, virker fordi, vi har lært hinanden at kende. Når de tør bruge mig som samtalepartner omkring svære ting i deres liv, så tænker jeg, at så har det virket. Men det er langt fra alle, der gør det. Så måske det ikke virker for dem, eller måske har de bare ikke behovet lige på det tidspunkt. Men så håber jeg, jeg igennem vores forløb sammen har fået til dem at forstå, at de altid må komme tilbage og bruge mig som deres præst."

Hvad har din egen konfirmation betydet for dig?

"Jeg kommer ud af en familie, hvor det kulturradikale stod stærkt. Så jeg er præget af en stor skepsis overfor religiøse institutioner. Så jeg er hverken barnedøbt eller konfirmeret. Jeg fejrede dog min 14-års-dag med en fest, som der er tradition for i familien.

I den alder havde jeg allerede den indre religiøse samtale. Derfor mener jeg også i dag, at konfirmationen ikke nødvendigvis handler om, at man tror  - og de, som så vælger ikke at lade sig konfirmere, tror så ikke. Det bliver nogle af konfirmanderne lettede over at høre – de vil gerne konfirmeres, men kan ikke nødvendigvis redegøre for, hvorfor de vil det.

Omvendt kan der sagtens være unge, der har helt styr på, hvad kristendommen handler om og kan være meget afklarede omkring, hvad de selv tror på. Men de vælger konfirmationen fra, fordi de ikke synes kirken som institution afspejler det. Jeg har stor respekt for begge dele."

Hvad betyder konfirmanderne for dig som præst og Store Magleby Kirke? 

"Konfirmanderne er, sammen med deres familier som bor herude, med til at gøre, at jeg virkelig føler mig som sognepræst med en stor fed streg under ’sogne’ i en folkekirke med stor fed streg under ’folke’. Der er stor opbakning til det, vi laver. Kirken er med i deres livfaser. Også konfirmationen.

Fordi så mange bruger kirken, bliver den til noget alment menneskeligt, frem for kun at have med noget snævert konfessionelt at gøre. Folk kommer her af mange forskellige årsager og kan godt have hjemmestrikkede holdninger til religiøsitet med. Men alligevel finder de vej til kirken, som fungerer for dem. 

Jeg oplever også tit, at mine forgængeres gamle konfirmander kommer tilbage for at blive viet eller få deres børn døbt. De fortæller begejstret om den præst, der konfirmerede dem, og om deres oplevelser med kirken.

På den måde står jeg og de andre præster i sognet på skuldrene af vores forgængere. Vores konfirmander bliver knyttet til mere end bare deres præst – men til hele kirken og sognet og derfor vender de tilbage, og det er en stor luksus at have med i sit arbejde."

Tags: