Det kan du opleve i folkekirkens telt på ungdommens folkemøde

ungdommens_folkemoede_folkekirken.jpg

Foto fra Ungdommens Folkemøde 2016: Sille Arendt
Foto fra Ungdommens Folkemøde 2016: Sille Arendt
Mød en biskop, oplev akustisk koncert og få dig en snak om livets store spørgsmål. Her er programmet i folkekirkens telt til Ungdommens Folkemøde i Søndermarken på Frederiksberg 7.- 8. september

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

I dagene 7.- 8. september mødes tusinder af unge til 2017-udgaven af Ungdommens Folkemøde. Her vil de kunne møde foreninger, organisationer og politiske partier til dialog og diskussioner.

Også den københavnske folkekirke er med og i folkekirkens telt på teltplads B20 vil folkemødedeltagerne blandt andet kunne møde Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, få sig en snak med andre unge og præster om de store ting i livet og opleve sangeren Mathilde Falch i akustisk koncert. 

Du kan læse mere om folkekirken på Ungdommens Folkemøde 2017 her.

Det samlede program for folkekirkens telt (B20) finder du herunder:

Torsdag den 7. september

Bispemøde

Kl. 09.30 - 11.00:. Kom og mød Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen – han har også været ung og usikker mht. valg af uddannelse!

Tal med biskoppen om dine drømme for dit voksen- og arbejdsliv. Du kan også stille spørgsmål til Peter Skov-Jakobsen om kristendom, kirke og hans daglige arbejde som biskop.  

Akustisk koncert med Mathilde Falch

Kl. 11.00 - 11.45: Sangerinden og komponisten Mathilde Falch synger egne sange og fortæller om sine personlige erfaringer med en spiseforstyrrelse og et alkoholmisbrug. Du kan stille spørgsmål til Mathilde Falch undervejs.  

Før jeg dør, vil jeg…

Kl. 13.00 - 13.45: Kom til uhøjtidelig samtalesalon om livets store spørgsmål. Hvad betyder noget for dig? Hvem er de vigtigste personer i dit liv? Hvis du kunne få ét ønske opfyldt, hvad skulle det så være? Samtalerne foregår mellem deltagerne på tomandshånd. Undervejs skifter man samtalepartner.

Du kan også hænge en seddel op på teltvæggen, hvor du skriver, hvad du gerne vil gøre, inden du engang skal dø – et koncept kendt fra uKirke, som er ungdomskirken på Vesterbro.

Live chat: Du er ikke alene

Kl. 15.00 - 16.00: Kom og hør om den nye mulighed for nu at chatte anonymt med en præst fra din smartphone, Ipad eller computer på Sjælesorg.nu og prøv en anonym live chat.

En del af præsters arbejde består af såkaldte sjælesorgs-samtaler. Sjælesorg betyder omsorg for sjælen, og det kan du altså nu også få online.  Chatten med præsten kan handle om alt lige fra ensomhed, identitet, angst, studiestart, kærestesorger, mobning, mindreværd m.m. 

Fredag den 8. september

Mød en ungdomspræst

Kl. 09.30 - 11.00: Besøg folkekirkens telt og få en uformel snak med en præst, som er vant til at tale med unge som en del af deres job.

Det foregår i uhøjtidelige rammer, og du kan få en snak om alt mellem himmel og jord – du bestemmer selv emnet og kan spørge om, hvad som helst.

Vi har mere end 5 præster i teltet, og flere af dem arbejder til daglig som studenterpræster, bl.a. på CBS. 

Før jeg dør, vil jeg…

Kl. 11.00 - 11.45: Kom til uhøjtidelig samtalesalon om livets store spørgsmål. Hvad betyder noget for dig? Hvem er de vigtigste personer i dit liv? Hvis du kunne få ét ønske opfyldt, hvad skulle det så være?

Samtalerne foregår mellem deltagerne på tomandshånd. Undervejs skifter man samtalepartner. Du kan også hænge en seddel op på teltvæggen, hvor du skriver, hvad du gerne vil gøre, inden du engang skal dø – et koncept kendt fra uKirke, som er ungdomskirken på Vesterbro.

Du behøver ikke deltage i hele seancen – du kan gå til og fra, ganske som du har lyst til!

Chat med en præst om de store spørgsmål

Kl. 13.00 - 14.00: Kom og hør om den nye mulighed for nu at chatte anonymt med en præst fra din smartphone, Ipad eller computer på Sjælesorg.nu og prøv en anonym live chat.

En del af præsters arbejde består af såkaldte sjælesorgs-samtaler. Sjælesorg betyder omsorg for sjælen, og det kan du altså nu også få online.

Chatten med præsten kan handle om alt lige fra ensomhed, identitet, angst, studiestart, kærestesorger, mobning, mindreværd m.m. 

Hiphop-koncert med Binær

Kl. 15.00-16.00: Kom til hiphop-koncert med duoen Binær v. Trepac og Mund de Carlo, der har holdt rap-gudstjenester og andre musikalske indslag i Brorsons Kirke på Nørrebro. 

Tags: