Flere går i kirke juleaften

nathanaels_855x485.jpg

En af de kirker, som oplever en øget kirkegang juleaften, er Nathanaels Kirke på Amager. Her ses præsterne Ellen Gylling og Michael Krogstrup Nissen, kirketjener Ulla Bentzen og kordegn Kirsten Buch i en pause fra juleforberedelserne. Foto: Sille Arendt
En af de kirker, som oplever en øget kirkegang juleaften, er Nathanaels Kirke på Amager. Her ses præsterne Ellen Gylling og Michael Krogstrup Nissen, kirketjener Ulla Bentzen og kordegn Kirsten Buch i en pause fra juleforberedelserne. Foto: Sille Arendt
En rundspørge blandt ti af hovedstadens 83 sognekirker peger på stigende kirkegang juleaften. Religionsforsker Peter Lüchau er ikke overrasket over tendensen til fyldte kirkebænke
Elsebeth Grummesgaard Gjesings billede
af Elsebeth Grummesgaard Gjesing

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

En, to, tre eller fire juleaftensgudstjenester med kirkebænkene fyldt af forventningsfulde kirkegængere. Sådan vil det se ud den 24. december for de fleste kirker i hovedstaden. 

Mette Gramstrup er præst i Kristkirken ved Enghave Plads på Vesterbro, som de senere år har lagt cirka 200 mennesker til deres to julegudstjenester og nu er oppe på 600 mennesker i kirken juleaften. Hun oplever stigningen som et udtryk for, at folkekirken er blevet mere åben og imødekommende: 

”Meget af det, der har ligget i den autoritære tilgang til at være kirke, er forsvundet. Den lidt opdragende tone er væk, og det gør kirken til det, folk forestiller sig, den skal være: et sted, hvor de er velkomne, som de er. Det glædelige budskab, at Gud kan holde os ud, uanset, hvordan vi er – det kan vi jo passende lægge ud med som kirke selv at praktisere,” siger Mette Gramstrup, som især oplever flere unge og børnefamilier i kirken.

”Meget af det, der har ligget i den autoritære tilgang til at være kirke er forsvundet. Den lidt opdragende tone er væk

Blandt ti adspurgte kirker i København har de syv de senere år oplevet en markant stigning i antallet af kirkegængere juleaften, mens de resterende tre ligger stabilt højt med en eller flere julegudstjenester med fuldt hus. En af byens større kirkerum, Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, har lagt omtrent 200 kirkegængere til de sædvanlige ca. 1200. Den samme forøgelse gælder Skelgårdskirken på Amager, som holder fire gudstjenester - to helt almindelige, en særligt for børn, en midnatsmesse, samt en julegudstjeneste på det lokale plejehjem. Trinitatis Kirke i Indre By og Husum Kirke i Brønshøj melder om cirka en tredjedel flere kirkegængere. For Husum Kirkes vedkommende lå tallet tilbage i 1990 på 212 mennesker og sidste år på 544. Her har man for få år siden lavet en af gudstjenesterne om til en særlig børnejulegudstjeneste. 

Gudstjeneste, som man har lyst til

Religionssociolog Peter Lüchau fra Syddansk Universitet er ikke overrasket over de mange kirkegængere i julen. Tendensen ligger i forlængelse af tidligere analyser og bekræfter en generel tendens til, at danskerne kommer mere i folkekirken, også på årets øvrige 364 dage. Peter Lüchau mener, forklaringen skal findes i et personligt tilvalg af tro og kirke: 

”Holdningen til kirkegang har ændret sig, men der er ikke tale om en kollektiv bevægelse, snarere en individuel stillingtagen. Religion er noget, man selv bestemmer over, og nu hvor danskerne er frie til at tro, hvad de vil, vælger de stadig folkekirken. Der er en fornemmelse af selv at bestemme over gudstjenesten, at man kan føle og tænke, som man har lyst til.”

Ligesom Mette Gramstrup fremhæver Peter Lüchau et fravær af traditionel autoritet som en positiv udvikling for folkekirken:

”Vi danskere er så ubeskriveligt antiautoritære, og hvor præsten tidligere har været repræsentant for øvrigheden, så er han eller hun i positiv forstand ikke længere en autoritet. Det så man i Grosbøll-sagen,  siger Peter Lüchau med henvisning til den nordsjællandske præst, der for nogle år siden insisterede på ikke at blive bundet op på en traditionel gudopfattelse. 

”Religion er noget man selv bestemmer over, og nu hvor danskerne er frie til at tro, hvad de vil, vælger de stadig folkekirken

”Kirkegængerne syntes, Grosbøll var fantastisk.  Han var en rigtig god præst for dem, og de havde ingen forventning om, at han skulle være perfekt. Man føler sig ikke belært i folkekirken, der er åbnet for dialog,” siger Peter Lüchau.

Globale trusler og håb

Også Nathanaels Kirke på Holmbladsgade på Amager er en af de kirker, som de senere år har oplevet en markant stigning i antallet af kirkegængere til kirkens juleaftensgudstjeneste. I kirken er der på få år sket et spring fra ca. 250 kirkegængere til mellem 300-400, som er det antal kirken kan rumme.

De ti adspurgte kirker ligger i forskellige områder af hovedstaden

  • Frederiksberg Kirke, Frederiksberg
  • Frederiksholm Kirke, København SV 
  • Hyltebjerg kirke, Vanløse
  • Husumvold Kirke, Brønshøj 
  • Husum Kirke, Brønshøj
  • Kristkirken, København V
  • Nathanaels Kirke, København S
  • Skelgaardskirken, Tårnby 
  • Sankt Jakobs Kirke, København Ø
  • Trinitatis Kirke, København K

Ellen Gylling er sogne- og indvandrerpræst ved Nathanaels Kirke og oplever ligesom sin kollega på Vesterbro, Mette Gramstrup, også folkekirkens udadvendte fokus som en væsentlig faktor i den øgede kirkegang. Hun og kollegaen Michael Krogstrup Nissen prioriterer blandt andet at besøge dåbsforældre og have samtalen om dåben i hjemmet. Ellen Gylling fremhæver også særligt kordegnen og kirketjenerens store indsats for at åbne kirkens døre og tage sig tid til at tale med folk, der kigger forbi kirken til hverdag. Mange opfatter kirken i Holmbladsgade som ’et hyggeligt hjem’, forklarer Ellen Gylling, og peger også på den for mange mennesker uoverskuelige globalisering eller personlige problemer, som gør, at man i stigende grad søger kirken: 

”Globale trusler, man ikke selv har indflydelse på, økonomisk nedtur eller skilsmisse, som resulterer i brudte familier gør, at man kommer til kirken for at håb, trøst og kraft til at leve sit liv. Og så er juleaften jo ganske enkelt en dejlig tradition for mange danskere, hvor man får sunget julesalmerne og mærker et fællesskab, siger Ellen Gylling.

Tags: