Flygtningestemmer på enestående Danmarks-tour

bryan_rice.jpg

Sangeren Bryan Rice er en af de markante musikere, der er en del af Flygtningestemmer. Foto: Nalle Vikström/Jim Lyngvild.
Sangeren Bryan Rice er en af de markante musikere, der er en del af Flygtningestemmer. Foto: Nalle Vikström/Jim Lyngvild
Flygtningestemmer er et samarbejde mellem markante musikere og flygtninge, der giver fælles musikalske oplevelser. Sidst i februar kan det opleves ved en række koncerter landet over. Også i København

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Røde Kors, Rotary i Danmark og Folkekirkens Asylsamarbejde er gået sammen i et helt unikt samarbejde for at støtte op om en fem dages koncert-tour med Flygtningestemmer.

I dagene 25. - 29. februar tager projektet på en en enestående tour rundt i Danmark og giver koncerter på asylcentre, i kirker og på et enkelt spillested.

Touren rammer København, når der den 25. februar er aftenkoncert i Grundtvigs Kirke på Bispebjerg, hvor blandt andre Julie Maria, Bryan Rice og Freya medvirker.

Fælles positive oplevelser

Det primære formål med koncert-touren er at give asylansøgere, flygtninge og andre en musikalsk oplevelse og at samle penge ind til flere oplevelser for asylansøgere på danske asylcentre. Røde kors og flere asylcentre fortæller, at asylansøgere har behov for positive oplevelser, mens de er på asylcentrene.

Flygtningestemmer er 12 sange skrevet sammen med flygtninge, fortolket og fremført af dygtige danske kunstnere, hvoraf flere er med på alle - eller de fleste - af tourens fem dage.

Kunstnerne er blandt andet Søs Fenger, Bryan Rice, Sys Bjerre, Jonas Rendbo, Freya og Steffen Westmark. De bakkes op af et fantastisk band og giver eftermiddagskoncerter på flere asylcentre, samt aftenkoncerter i fire danske kirker og på et enkelt spillested. Solister og band deltager uden honorar.

Der betales entré til aftenkoncerterne, Asylansøgere og flygtninge deltager dog gratis.

Blandt de asylcentre, som besøges, er Center Haderslev, Center Jelling, Asylcenter Hvidding. Koncerterne her er gratis og forbeholdt centrets asylansøgere.

Aftenkoncerterne afvikles følgende steder
København, Grundtvigs Kirke torsdag den 25. februar 2016 kl. 19.00

Haderslev Domkirke fredag den 26. februar 2016 kl. 20.00 Odense, Graabrødre Klosterkirke lørdag den 27. februar 2016 kl. 19.00

Ribe Domkirke søndag den 28. februar 2016 kl. 19.00

Aalborg, Europahallen mandag den 29. februar 2016 kl. 19.30, (desuden en eftermiddagskoncert kun for asylansøgere).

Koncert-touren rundt i Danmark i 2016 bygger videre på en succesrig albumudgivelse og koncertrække i 2014.

Læs også: Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen i kronik om flygtninge: Europa står ved en korsvej

Mere om Flygtningestemmer

Psykolog og sangskriver Gert Barslund står bag Flygtningestemmer og har skrevet alle sangene sammen med flygtninge fra Iran, Syrien, Palæstina og Bosnien med det formål at hjælpe flygtningene gennem nogle af de traumer og krigsoplevelser, de havde med i bagagen til Danmark. 

Billetsalg: Køb og læs mere på flygtningestemmer.dk

Du kan læse mere om Folkekirkens asylsamarbejde her.

Teksten er baseret på pressemeddelelse fra Folkekirkens Asylsamarbejde

Tags: