Folkekirken i København ser fremad

axelborg_855x485.jpg

”Folkekirken skal fortsat være kirke for københavnerne dér, hvor de bor. Foto: Sille Arendt
”Folkekirken skal fortsat være kirke for københavnerne dér, hvor de bor. Foto: Sille Arendt
På stiftsrådsmødet d. 5. februar i København blev én kirke fjernet fra listen over de oprindeligt 17 kirker, som rådet anser som de mest lukningsegnede i hovedstaden. Samtidig forlænges høringsperioden for to kirker. Fokus skal nu rettes mod fremtiden, siger biskop Peter Skov-Jakobsen
Kirsten Weiss Moses billede
af Kirsten Weiss Mose

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Det er en historisk beslutning, vi har truffet. Den betyder, at vi nu kan rette blikket mod fremtiden”, siger Peter Skov-Jakobsen efter aftenens beslutning om, hvilke kirker stiftsrådet anser som de mest lukningsegnede i København.

De 14 kirker, som stiftsrådet den 5. februar besluttede at indstille til lukning:

Ansgarkirken (København NV)
Tagensbo Kirke (København NV)
Samuels Kirke (København N)
Blågårds Kirke (København N)
Gethsemane Kirke (København V)
Absalons Kirke (København V)
Bavnehøj Kirke (København V)
Utterslev Kirke (Brønshøj)
Ålholm Kirke (Valby)
Solbjerg Kirke (Frederiksberg)
Sct. Lukas Kirke (Frederiksberg)
Sankt Andreas Kirke (København K)
Sankt Pauls Kirke (København K)
Fredens Kirke (København Ø)

Høringsperioden forlænges for følgende to kirker:

Lutherkirken (Østerbro)
Davids Kirke (Østerbro)

Enghave Kirke (V) indstilles ikke til lukning

For mere information, kontakt Presse & kommunikation i Københavns Stift:
Kirsten Weiss Mose, mobil: 2320 5031 - kmm@km.dk - Elsebeth Grummesgaard Gjesing, mobil: 2320 5041 - egg@km.dk

”Folkekirken skal fortsat være kirke for københavnerne dér, hvor de bor. Og derfor er det nødvendigt at bygge kirker i byens nye kvarterer, samtidig med at vi lukker kirker, hvor befolkningstætheden ikke længere er den samme som tidligere.”

Enghave Kirke fjernet fra liste

På mødet besluttede stiftsrådet at fjerne Enghave Kirke fra indstillingslisten. Dels ligger Enghave Kirke tæt på Carlsberggrunden, som i disse år er under hastig forandring fra forhenværende industrikvarter til kreativt boligområde.

Dels har menighedsrådet på den baggrund indsendt en række idéer til en nytænkning af kirkens aktiviteter, som stiftsrådet syntes var af stor relevans i lyset af udviklingen i området.

For de to østerbrokirker Lutherkirken og Davids Kirke viste høringsperioden, at der er en række mangler i baggrundsmaterialet.

Derfor besluttede stiftsrådet sig for endnu en høringsrunde for de to kirker, så beslutningen kan træffes på den rigtige baggrund. Rådet understregede samtidig, at den forlængede høringsperiode ikke må betyde en yderligere forsinkelse af processen.

Nye kvarterer, nye kirker

I perioden fra 1960 til 1990 flyttede 350.000 københavnerne ud af byen, og der blev bygget nye kirker i de nye kvarterer rundt om København. Men man ændrede ikke på antallet af kirker i de kvarterer, som folk flyttede fra.

Efter 1990 er befolkningstallet i København igen begyndt at stige, og derfor er der nu igen nye kvarterer, som har behov for en ny kirke.

”Det misforhold, der har været mellem befolkningstallet og antallet af kirker i København, og som med de nye fremstormende kvarterer ser ud til at fortsætte, vil vi i dag gøre, hvad vi kan, for at rette op på", lyder det fra Peter Skov-Jakobsen.

Baggrund

Antallet af medlemmer af folkekirken i København er let stigende, men på grund af demografisk udvikling og et tidligere fald i medlemstallet, traf Københavns Stiftsråd torsdag den 5. februar endelig beslutning om, hvilke kirker, de mener, bør tages ud af brug

I foråret 2012 udpegede Københavns Stiftsråd og Københavns biskop 17 kirker, som de anså som de mest egnede til at tage ud af brug. Mødet den 5. februar 2013 afholdtes efter to høringsrunder blandt de berørte kirker. På baggrund af stiftsrådets anbefaling sender Københavns biskop sin indstilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Den endelige afgørelse om, hvilke kirker der skal ophøre med at fungere som kirker, ligger herefter i Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Der er ikke fra ministeriets side sat dato på deres afgørelse

Man planlægger samtidig at bygge tre nye kirker i hhv. Sydhavnen, Nordhavnen og Ørestaden, som er de hurtigst voksende, nye kvarterer i København. Mens medlemstallet i folkekirken frem til 2009 var dalende, har tallet siden været svagt stigende.

Fra 14 til 90 kirker i København*

Årstal Befolkning Antal kirker
1860 163.000 14
1960 890.000 76
1990 540.000 91
2012 704.108 90
2027 854.536 ** ?

*) Tallene dækker det der i dag svarer til Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner
**) Forventet stigning.

I perioden 1960 til 1990 flyttede ca. 350.000 mennesker (svarende til hele Århus befolkning) ud af København, primært til Helsingør Stift, hvor der fra 1960 og frem til i dag er blevet bygget 44 nye kirker. Fra 1960-1990 blev der bygget 15 kirker i Københavns Stift. Siden 1990 er der lukket en enkelt kirke i København (Sjælør Kirke)

Befolkningstallet i København forventes fortsat at stige i de kommende år. I 2027 forventes København at være vokset til 854.536 mennesker. Særligt i de nye bydele vil befolkningstallet stige kraftigt de kommende år, og derfor er der behov for nye kirker i områderne: I Sydhavnen forventes en stigning fra 4.993 (2012) til 16.628 (2027); i Nordhavnen fra 3.395 (2012) til 11.580 (2027) og i Ørestaden (city/nord) fra 5.332 (2012) til 15.220

Kilde: Københavns Kommunes statistik

Tags: