Forandringsagenterne

img_0842.jpg

Poul Bo Burkal Sørensen på vej til møde på Frederiksberg rådhus. Foto: Sille Arendt 2012
Poul Bo Burkal Sørensen på vej til møde på Frederiksberg rådhus. Foto: Sille Arendt 2012
INTERVIEW: Arbejdet som provst rummer struktur, struktur og så alt det løse. Vi har talt med provsterne Peter Holm og Poul Bo Sørensen om det for mange ukendte, men bestemt ikke uvæsentlige embede, som er fyldt med alt fra kirkebogseftersyn og teologi til sjælesorg og MUS-samtaler

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

2 timer har jeg fået. Det var ellers ikke let at få en interviewaftale i stand med de to travle provster Poul Bo Sørensen og Peter Holm. Men en onsdag eftermiddag i Vor Frue Kirke lykkedes det at finde tid i kalenderen umiddelbart efter et møde med stiftets provster og biskoppen. ’Nu var de jo alligevel samlet’.

Vi skal tale om arbejdet som provst. En stillingsbetegnelse, som er ukendt for mange, men som ikke desto mindre er et væsentligt embede i folkekirkens struktur. Og netop struktur og administration er nøgleord i arbejdet som provst.

”Min dag starter om morgenen senest kl. 7 med skrivearbejde. Prædikener, taler, kirkelige handlinger, små artikler til Lokalavisen. Jeg producerer altid fra morgenstunden. Kl. 9 går administrationen som regel i gang. Det sidste jeg gør om aftenen er at læse teologi og filosofi. Det ender min dag altid med”, siger Peter Holm, som er provst i Frederiksberg provsti.

Resten af kirkeårets formiddage for de to provster i Københavns Stift er fyldt med: præster der ringer, bedemandsfirmaer, ældremøder, bryllupssamtaler, finde salmer til om søndagen, koordinering med provstisekretæren, begravelser, sjælesorgssamler, MUS-samtaler, kirkesyn, kirkebogseftersyn, økonomi, mails, der skal bevares. Listen er lang.

Mennesker i kirken

Kirketjener, kirkeværge, kirkesanger. Præst og provst. Den danske folkekirke er fyldt med ansatte med vidt forskellige jobbeskrivelser.
Fælles for dem alle er, at de skal favne bredt.

For uden de mange alsidige og omstillingsparate medarbejdere, ville der ikke være den kirke, vi kender i dag.

I interviewserien Mennesker i kirken har vi talt med to repræsentanter fra en række af folkekirkens personalegrupper.

Så begge må stå op, før fanden får sko på, for at få noget skriveri fra hånden, inden kontortiden begynder.

EDB-pedel, kirkebøger og MUS

”Morgenen går som oftest med at forberede, hvad der skal ske i løbet af dagen”, fortæller Poul Bo Sørensen, der på tredje år er provst i Amagerland provsti.

Provstisekretæren har kontor i den kirke, hvor han også er sognepræst, mens han selv har kontor i præsteboligen, så skal de snakke sammen foregår det ofte på cyklen. Inden længe skal de dog have kontor under samme tag, og det vil spare begge en masse tid.

Poul Bo Sørensen bliver også kaldt EDB-pedellen i Skelgårdskirken, hvor han er tilknyttet. Faste provsteopgaver, præsteopgaverne og alt det uforudsete, fylder hans dag.
”Jeg vil tro, jeg altid har omkring 100 aftaler i min kalender. Det er i hvert fald ikke meget galt”, siger han.

MUS-samtalerne, de navnkundige medarbejderudviklingssamtaler, som er obligatoriske i offentlige institutioner, fylder rigtig meget. I Frederiksberg provsti har Peter Holm hen ved 25 samtaler med provstiets præster om året, ikke under to timers varighed. Plus forberedelse og opfølgning.

”Og så er der kirkebøgerne, som nu skal føres digitalt”, tilføjer han.

”Hvor mange kirkebøger har du egentlig?”, spørger Poul Bo Sørensen sin kollega. Selv har han seks, mens Peter Holm sætter trumf på med 10 af slagsen.

Provst 24/7

En af forskellene ved at gå fra præst til provst var, at man som præst godt kunne holde fri engang imellem. Men som provst er man meget mere på, er de begge enige om.
Poul Bo Sørensen ringer ofte til sin sekretær fra cyklen med huskesedler og ideer. Man får meget sjældent en henvendelse som provst, hvor man kan eller vil sige, det ikke er ens bord.

Man føler ansvar for helheden, hele folkekirken. Også for dem, der ikke kommer så ofte i kirken. Et ansvar som understreges af, at provsterne skal skrive under på, at de vil holde grundloven, erindrer Poul Bo Sørensen.

”For mig handler kristendom om relationen mellem mennesker og relationen mellem Gud og menneske. Det er ikke noget, vi kan styre, men det er min hobby at iagttage de relationer”, fortæller Peter Holm. 

”De fleste har jo deres helt egen tilgang til deres tro, men i alle tilfælde er vi er nede at røre ved roden af, hvad det vil sige at være menneske. Det menneskelige er også det folkelige. Og derfor er det heller ikke ligegyldigt, at det netop hedder folkekirken”, undertreger han.

”Det er jo netop en folkelig organisation, fortsætter Poul Bo Sørensen.

”Og for mig er det smukt at se, at folkekirken kan være samlende. Vi oplevede det blandt andet i forbindelse med terrorhandlingen i Oslo, hvor der blev holdt gudstjeneste her i Domkirken. Der kom jo folk fra partier og miljøer, som ikke nødvendigvis var medlemmer af folkekirken.”

Tid til teologien

Peter Holm blev provst for godt 15 år siden. Han synes den mest markante forskel ved arbejdet som provst er, at man får en anden horisont. Der er ikke bare længere bare ét sogn og ét menighedsråd. Pludselig har man 10 menighedsråd og 26 præster, man skal forholde sig til. Der bliver mange flere tværgående tanker. Og man får også meget mere kontakt både med stiftet og kirkeministeriet, nogle andre kirkelige niveauer, fortæller Peter Holm.

Udfordringen er ifølge ham at finde tid til substansen, til teologien. Et fag, som har optaget ham siden gymnasiet.
Som fagperson er det der, man skal hente sin næring, ellers bliver det bare ren administration. Og teologien er stadig det primære for mig. Jeg bruger bare ikke så mange timer på den længere”, siger Peter Holm.

Som ny provst har Poul Bo Sørensen været igennem en del provsteuddannelse omkring administration og økonomi. Så han ser frem til at der bliver lidt mere tid til teologien.

”Og pludselig har man en sekretær. Som man er daglig leder for. Man skal vænne sig til, at man faktisk har så meget arbejde, at man har brug for en sekretær. Pludselig sidder man i et sekretariat”, griner Peter Holm.

Begge provster ved, hvor vigtigt det er, at kirken skal matche den tid, vi lever i. Pludselig er emner som sociale medier, Facebook, at folk kan snakke med en præst på nettet, en del af folkekirkens og dermed også provsternes virkelighed.

”En seddel i udhængsskabet går bare ikke længere. Kirken trænger på flere områder til en opdatering. Og vi har fået titlen som forandringsagenter”, siger Peter Holm.

Tags: