Forfatterskole-rektor: Prædikenen skal ud af tryghedszonen

pablollambias_855x485.jpg

'Der findes ingen dogmer for 'en god prædiken', men fælles for de bedste er en smuk organisk sammenhæng mellem form, sprog, tematiske figurer', siger Pablo Llambías, hvis bog Standardprædikenen udkommer d. 26. maj. Foto: Per Morten Abrahamsen
'Der findes ingen dogmer for 'en god prædiken', men fælles for de bedste er en smuk organisk sammenhæng mellem form, sprog, tematiske figurer', siger Pablo Llambías, hvis bog Standardprædikenen udkommer d. 26. maj. Foto: Per Morten Abrahamsen
Interview. I sin nye bog Standardprædikenen reflekterer Forfatterskolens rektor Pablo Llambías over prædikenen og det, der får den til at blive vigtig og vedkommende. Mere mod i prædikenerne, lyder en af opfordringerne
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Hvad er den gode prædiken?

Det er svært at svare på. Det er lidt som at skulle svare på, hvad en god tekst er. Hvad er god litteratur? Præmissen sættes delvis af den enkelte tekst sat i forhold til form, sproglig beherskelse, tematiske omdrejningspunkter. Spørgsmålet er så åbent, at det giver et åbent svar. Hvad er en god tekst? Hvad er værdi? Hvorfor gør vi alt det her?

Der findes i virkeligheden ingen dogmer for ”en god prædiken”. Jeg har set mange forskellige gode prædikener og fælles for dem er en smuk organisk sammenhæng mellem form, sprog, tematiske figurer. En slags indre sammenhæng på alle planer.

Så der findes heller ikke nogen retorisk vellykkethed. Jeg er i det hele taget meget imod kategoriske opfattelser af det gode ved det gode. Det viser sig altid, at noget fuldkommen uventet bryder med alle forstillinger, men på en måde, der på sin egen måde har fuld integritet.

Hvorfra stammer din interesse for prædikenen?

Fra min interesse for tekster, for kunst, for udsagn, for metafysiske værdier. Interessen for prædikenen adskiller sig egentlig ikke fra min interesse for andre tekster, når man ser bort fra, at kunstdelen er nedtonet. Jeg har dog oplevet prædikener med så stærke litterære træk, at man af og til har kunnet begynde at tænke på kunst.

Pablo Llambías
Standardprædikenen. Om at skrive prædiken > en personlig refleksion
106 sider, 170 kr.
Aros Forlag

Udkommer mandag d. 26. maj. På udgivelsesdagen fortæller Pablo Llambías om bogen på Aros Forlag, Frederiksberg Allé 10,  kl. 17.00.-19.00.

På Pastoralseminaret har du undervist kommende præster i at skrive prædikener, i faget homiletik. Hvad lægger du vægt på i undervisningen?

Vi læser prædikenerne sammen. Jeg kommer ikke med nogen opskrift. Jeg lærer dem ikke at gøre noget på en bestemt måde. Jeg lærer dem ingen ”kneb”, ”tricks”, ”fængende sprogbrug” eller hvad man nu har af mere eller mindre uvedkommende, overfladiske tilgange til skrivning.

At blive en bedre skribent hænger sammen med at blive en bedre læser.

Det handler ikke om ”formidling” som sådan. Vigtigere er det at tale om, hvad der er på færde, både formmæssigt og indholdsmæssigt. Sproget er ikke en tube mayonnaise, som man kan trykke et ”budskab” igennem. Meget af min undervisning går ud på at tilbagevise den slags forestillinger om sprog og i stedet koncentrere os om teksten, ikke om, hvad præsten eller forfattere eventuelt ”har villet”.

Målet er bevidstgørelse om, hvad der står. For kun derigennem kan man blive bedre. At blive en bedre skribent hænger sammen med at blive en bedre læser.

Du skriver i bogen, at du i mange prædikener savner mere mod. Hvordan kan dette mod komme til udtryk i prædikenen?

Ved at præsten tør sætte mere på spil. Modet kan komme til udtryk på den måde, at man tør forfølge vanskelige problemstillinger derud, hvor man som præst har svært ved at følge med selv. Ved at gå ud til kanten af ens teologiske kompetencer og viden. Ved at forsøge sig med nye former eventuelt. Ved i det hele taget at gå ud af tryghedszonen. Det var bare nogle eksempler. De fleste præster ved godt selv, hvor skoen trykker.

Du var involveret i forfatterprædikener-projektet i Skt. Jakobs Kirke. Hvad kan præster lære af forfattere?

Forfatterne arbejder i andre former end præsterne. Formvalget er friere. Men formvalget er måske friere i prædikenen, end man måske skulle tro. Jeg har set mange skønlitterære greb i prædikener. Samtidig hjælper det altid at læse gode forfattere. Denne læsning kunne måske bidrage til for eksempel beskrivelserne i prædikenerne. Det er et eksempel på et sted, hvor prædikenskrivningen ligger tæt op ad det skønlitterære arbejde.

Kan forfattere lære noget af præster?

Ja, hvorfor ikke. Forfatteres læring finder sted mange steder. Der er ofte flere interessesammenfald. Jeg nævnte interessen for det metafysiske. Her kan vi f.eks. henregne skønhed, væren, kærlighed blot for at nævne nogle få aspekter.

Jeg synes, det har været spændende at samtale med præster om deres prædikener. Og jeg synes det fortsat. Jeg bliver ofte berørt, ligesom jeg gør det i tekstlæsningen på Forfatterskolen. De værdier, som der rækkes ud efter eller berøres eller afvises, er dyrebare, flygtige og på sin vis sjældne. Det gør det til en stor oplevelse af være med til at dele dem.

Tags: