Fotos: 20 års fødselsdag i Den Sorte Gryde

den_sorte_gryde_1.jpg

Daglig leder i Den Sorte Gryde Justine Mitchell sammen med to af brugerne, der lagde vejen forbi fødselsdagen. Foto: Emil Fritzemeier
Daglig leder i Den Sorte Gryde Justine Mitchell sammen med to af brugerne, der lagde vejen forbi fødselsdagen. Foto: Emil Fritzemeier
Der blev uddelt over 100 pandekager, spist to store lagkager og 50 sandwich, da Den Sorte Gryde fejrede 20 års fødselsdag fredag den 30. september for brugere og alle med tilknytning til værestedet for udsatte hjemløse. Se fotos fra den festlige dag her

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Den Sorte Grydeder holder til i Nansensgade i hjertet af København, og havde fredag den 30. september inviteret brugere og alle med tilknytning til stedet til åbent hus. Anledningen var værestedet for hjemløses 20-års-fødelsdag.

For daglig leder af Den Sorte Gryde, Justine Mitchell, var det rørende, at så mange mennesker kiggede forbi og var med til at fejre dagen:

”Det var så dejligt at mærke, at det var en fest for brugerne og alle dem, som har en tilknytning til Den Sorte Gryde” siger hun og fortsætter: 

”Og så var det virkelig skønt at se, hvordan brugerne tog ejerskab over arrangementet og hjalp til med at gøre det til en uforglemmelig dag.” 

Læs også: Kirkens Korshærs Landsindsamling er også en protest

Tekst og foto Emil Fritzemeier

Den Sorte Gryde

Den Sorte Gryde i Nansensgade 20 har åbent alle hverdage kl. 11 - 14 for hjemløse, som kan komme forbi og få et gratis måltid sund, nærende mad. Mange af de hjemløse er misbrugere og frokostbesøget er for nogle dagens eneste måltid.

Arbejdet i den Sorte Gryde begrænser sig dog ikke kun til bespisning, men går i lige så høj grad ud på at hjælpe brugerne, f.eks. med at finde vej til en sundhedsklinik, oversætte et dokument, skaffe rent tøj i en nødsituation - eller bare være et lyttende medmenneske. 

Den Sorte Gryde er en del af Vor Frue Kirkes sociale indsats for nogle af de mest udsatte mennesker i København. 

Læs mere om Den Sorte Gryde her.

Tags: