Fotos: Sydhavnen fester i september

septemberfest_i_sydhavn_sogn_-_2015_-_foto_thomas_h_small.jpg

Klatrevæggen på Frederiksholm Kirkes tårn blev flittigt brugt ved årets septemberfest. Foto: Thomas Heie Nielsen
Klatrevæggen på Frederiksholm Kirkes tårn blev flittigt brugt ved årets septemberfest. Foto: Thomas Heie Nielsen
September er lig med høstfester og -gudstjenester i mange kirker i København og på Bornholm. Også i Frederiksholm Kirke i Sydhavnen, som for nylig holdt sin årlige Septemberfest. Se fotos fra den festlige søndag her:

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det er blevet en tradition, at Frederiksholms Kirke i Sydhavnen holder en stor Septemberfest. 

Sådan har det også været i år, hvor kirken for nylig inviterede sydhavnerne ind til en festlig søndag

Den startede med gudstjenesten i kirketeltet ”Stilhedens Katedral”, der er tegnet af den verdensberømte arkitekt Henning Larsen.

Efter gudstjenesten var der fri leg for både børn og voksne. Alle, der havde lyst kunne stige til himmels, på kirkens 16 meter høje klatrevæg på kirkens tårn.
Der var ponyridning, skattejagt i kirken og ”action paint” kunstworkshop med kunstner Betina Miemi-etz. DJ Schack, satte stemningen hele eftermiddagen med en drømmende, lækker søndags-selection af chillout, brasilianske og elektroniske toner.

Fotograf Thomas Heie Nielsen, som har sin faste gang i kirken, havde taget sit kamera med.

Under billederne er der guide til resten af septembers høstfester og gudstjenester i kirkerne i København og på Bornholm.

.

Der er fortsat høstfester i Stiftets kirker. Se hvor og hvornår nedenfor: 

UGE 38

Stort høstmarked med Frederiksberg Sogns kirker

Lørdag den 19. september – søndag den 20. september

Loppefund, hjemmebag og håndarbejde. Kig ind og gør en god handel på det store høstmarked hos Frederiksberg Sogns kirker med hjemmebag, strikvarer fra kirkens strikkecafé, og udvalgte varer fra Kirkens Genbrug. 

Læs mere

UGE 39

Lørdagshøjmesse og høstgudstjeneste i Bellahøj Kirke 

Lørdag den 26. september kl. 17.00

Bellahøj Kirkes 53-års fødselsdag fejres med lørdagshøjmesse/høstgudstjeneste hvor Belmontkoret medvirker, lørdagsmiddag (50 kr.) og koncert med Kopenhagen Kabarett.

Gratis entré

Læs mere

Høstgudstjeneste i Aalholm Kirke i Valby

Lørdag den 26. september kl. 10.15

Alle børnefamilier er velkommen til høstgudstjeneste på børnenes vilkår. Hvis man har mulighed for det, kan man tage blomster eller frugt med fra haven...Dette bæres ind i kirken i starten af gudstjenesten. Efter den korte gudstjeneste på ca. en halv time er der leg og hygge i kirkens store sal.

Læs mere

Høstgudstjeneste i Stefanskirken på Nørrebro

Søndag den 27. september kl. 11.00

Den årlige høstgudstjeneste er en god lejlighed til at minde hinanden om at tage ansvar for vores fælles natur og takke for den overflod af næring og skønhed, den skænker os år efter år. Tag lidt frugt og grønt med i Stefanskirken, fra kolonihaven, grøftekanten eller grønthandleren, så gives det videre til hinanden og til dem der trænger! 
Konfirmander og Stefanskirkens unge stemmer bærer alt frugt og grønt til kirkens alter og sammen fejres der gudstjeneste, hvor Panumkoret også synger med.

Der samles penge ind til verdens allerfattigste under tjenesten. Gudstjenesten er også Stefanskirkens officielle velkomst til årets konfirmander, som vil være en del af kirkens hverdag de næste 7-8 måneder. Og så skal Olivia døbes!

Høstgudstjeneste i Sankt Ibs Kirke på Bornholm 

Søndag den 27. september kl. 10.30

Kom til høstgudstjeneste med efterfølgende kirkekaffe. 

Høstgudstjeneste i Filips Kirke på Amager

Søndag den 27. september kl. 10.00

Det indledes med en høstgudstjeneste, hvor kirken er smykket med frugter og grønsager - som børnene deler ud til de tilstedeværende, når gudstjenesten er næsten forbi. Så man kan komme hjem fra kirke med både tomater og kålhoveder!

Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en kirkefrokost. Når frokosten er spist, har aktivitetsudvalget fundet på lidt underholdning. Det er enten en foredragsholder, en quiz med præmier eller noget helt andet!

Læs mere

Høstgudstjeneste og marked i Solbjerg Kirke på Frederiksberg

Søndag den 27. september kl. 10.30

Høstgudstjeneste i Solbjerg Kirke. Bag efter Høstmarked med spiselige ting fra have og mark. 
 

Læs mere

Høstfest i Enghave Kirke på Vesterbro

Søndag den 27. september kl. 11.00-14.00

"Sammen rykker vi verden med vilje!" lyder overskriften, når høsttiden når til Vesterbro. Den fejrer Enghave Kirke sammen med alle de mange mennesker, der kommer i den lille kirke på Sønder Boulevard: menigheden, De grønne pigespejdere, Vesterbrospejderne og kirkens kor samt alles familier og naboer. 

Hele dagen samles der ind ind til Spejderhjælpen. Al overskud fra dagen vil blive brugt til at forsyne familier i Malawi med køkkenhavekasser. Med sådan en kasse vil familierne lære om dyrkning af grøntsager, og de vil få redskaber til at komme i gang. Køkkenhaven vil modvirke sult, medvirke til indtjening og hjælpe børnene med bedre koncentration i skolen.

Læs mere

Høstgudstjeneste for børn i Simeon Kirke på Nørrebro

Onsdag den 30. september kl. 17.00

Børnegudstjeneste med efterfølgende spaghetti for alle i kirkens menighedssal. Kirkens børnekor synger med ved den festlige gudstjeneste.

Læs mere

Tags: