”Gud er det, vi giver til hinanden”

il6a7924_855x485.jpg

'Kristendommen handler om hverdagen og livet nu og her', fortæller Clara og Bjørn Seehuusen Lladó, som fredag skal konfirmeres i Flintholm Kirke på Frederiksberg. Foto: Sille Arendt
'Kristendommen handler om hverdagen og livet nu og her', fortæller Clara og Bjørn Seehuusen Lladó, som fredag skal konfirmeres i Flintholm Kirke på Frederiksberg. Foto: Sille Arendt
Ny undersøgelse viser, at konfirmander tillægger konfirmandforløbet langt større betydning end omgivelserne tror. Det gælder også Clara og Bjørn Seehuusen Lladó, som fredag skal konfirmeres i Flintholm Kirke
Johannes Henriksens billede
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Konfirmander hykler for herren” lød en overskrift i Politiken for nylig. Avisens uddannelsesredaktør havde nemlig fundet frem til, at de unge udelukkende bliver konfirmeret for pengenes skyld. En påstand som bæres frem i medierne hvert år i konfirmationssæsonen. Problemet er bare, at påstanden stemmer dårligt overens med virkeligheden.

En ny undersøgelse fra CUR – Center for Ungdomsstudier – viser nemlig, at konfirmander tillægger konfirmandforløbet stor betydning, og at det for dem er mere end bare forberedelsen til en fest. At følge en tradition og at blive afklaret om man tror på Gud er således væsentlige grunde til, at man som ung vælger at blive konfirmeret.

De små ting

Spørger man konfirmanderne selv, kan de bekræfte konklusionerne fra CURs undersøgelse. Tvillingerne Clara og Bjørn Seehuusen Lladó skal konfirmeres fredag i Flintholm Kirke på Frederiksberg. For dem har konfirmandforløbet blandt andet lært dem, at kristendommen handler om hverdagen og livet nu og her.

Det er ikke bare noget med en gammel bog og en mand med langt hvidt skæg, som sidder oppe i himlen. Kristendom handler om kærlighed, om hvordan vi behandler hinanden.

”Det er ikke bare noget med en gammel bog og en mand med langt hvidt skæg, som sidder oppe i himlen. Kristendom handler om kærlighed, om hvordan vi behandler hinanden”, siger Clara.

Bjørn fortæller, at det er en tradition i familien at blive både døbt og konfirmeret. Den tradition er de begge glade for at blive en del af. Men også det fællesskab, som er opstået på konfirmandholdet med elever fra fem forskellige skoler på Frederiksberg, er noget helt særligt.

Om RefleX

CUR - Center for Ungdomsstudiers konfirmandundersøgelse er lavet på baggrund af projektet Reflex.

RefleX er et metodeudviklingsprojekt i samarbejde med 20 præster, 500 konfirmander, 700 konfirmandforældre og en gruppe bedsteforældre med fokus på spørgsmålet: Hvordan skabes et eksistentielt og religiøst refleksionsrum med unge

”Vi har været på udflugter, til foredrag om Kierkegaard, samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp og overnattet i kirken. Det at vi har lært hinanden så godt at kende har åbnet for nogle samtaler, som man ikke har i skolen eller derhjemme”, fortæller han.

På St. Bededag står Clara og Bjørn i Flintholm Kirke sammen med 50 andre konfirmander og istemmer trosbekendelsen sammen med sognepræst Annette Molin Brautsch. Hun har også svært ved at genkende mediernes billede af pengefikserede konfirmander.

”Der vil altid være nogle, som er meget optaget af festen og gaverne, og det er da også helt naturligt i den alder. Men for langt de fleste er konfirmationen et meget bevidst og velovervejet valg. Det viser sig blandt andet i de bønner, som alle konfirmanderne har været med til at formulere, og det viser sig i konfirmandundervisningen, hvor de unge har en stor åbenhed og nysgerrighed over for religiøse og eksistentielle spørgsmål”, fortæller Annette Molin Brautsch.

Fællesskab

Nysgerrigheden hos de unge konfirmander har Annette Molin Brautsch forsøgt at imødekomme ved at invitere dem inden for i kirkerummet til nogle særlige vågenætter. Her overnattede konfirmanderne i kirken, mens de blev klogere på påskens fortællinger.

Samtidig blev der åbnet for samtaler om alt fra forholdet til forældrene til sammenholdet i klassen og det at være ung, på grænsen mellem frihed og opsyn. En samtale, som ofte er vanskelig for de unge at tage med forældrene, hvad CURs undersøgelse også konkluderer.

”Kirken tilbyder et særligt rum for at tale om ting, de unge er meget optaget af, men ofte har svært ved at sætte ord på. I kirkens fysiske rum og i og med konfirmandernes fællesskab får både troen og tvivlen krop så at sige,” siger Annette Molin Brautsch.

Kirken tilbyder et særligt rum for at tale om ting, de unge er meget optaget af, men ofte har svært ved at sætte ord på.

Udfordringen består i at fastholde det fællesskab og det rum for samtale, når konfirmationen er overstået, fortæller Annette Molin Brautsch. I Flintholm Kirke arrangerer hun hvert efterår en velbesøgt sammenkomst for årets konfirmander. Men den fortsatte fastholdelse af de unges interesse for kirke og kristendom er i sidste ende et spørgsmål om ressourcer, som ofte må nedprioriteres, når nye konfirmander kommer til.

”Med konfirmationen er der skabt et anker, en relation til de unge, som kirken helt sikkert kunne gøre mere for at fastholde. De unge er i hvert fald meget interesseret i det sociale fællesskab, som kirken tilbyder”, siger Annette Molin Brautsch.

I disse dage er det dog ikke det fremtidige forhold til folkekirken, som Clara og Bjørn er mest optaget af. For om to dage står i deres fineste tøj og skal konfirmeres i Flintholm Kirke. De glæder sig begge til den store dag.

”Vi glæder os til at se alle de mennesker, som kommer for at fejre os. Det bliver stort at sige ja i kirken. Faktisk har vi glædet os til den dag, siden vi gik til minikonfirmand i 3. klasse”, siger Clara.

Bjørn nikker: ”Men først skal vi lige have klaret årsprøverne i skolen”.

Tags: