Hele verdens danske kirke

peter_dsuk_855x485.jpg

Biskop Peter Skov-Jakobsen er tidligere sømandspræst i England. Han sidder i bestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker, som er vigtig for mange danskere uden for landets grænser. Foto: Sille Arendt
Biskop Peter Skov-Jakobsen er tidligere sømandspræst i England. Han sidder i bestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker, som er vigtig for mange danskere uden for landets grænser. Foto: Sille Arendt
Biskop Peter Skov-Jakobsen har en stor passion for de danske kirker i udlandet. Den tidligere sømandspræst sidder i bestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker og mener, at organisationen gør en forskel for danskere verden over. Fra Sydney i Australien til Toronto i Canada
af Bo Nygaard Larsen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det indre København ligger døsig hen denne varme torsdag formiddag. Foran Domkirken har en gruppe japanske turister opslået en stående lejr, mens de knipser løs med kameraer og smartphones. 

Fra sit kontor på hjørnet af Studiestræde og Nørregade kan Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen holde øje med det hele. Det er i grunden meget symbolsk. For nok er udsigten fra kontoret trods alt begrænset, men i tanken er det her, at han fastholder sit udsyn mod den verden, som også Danske Sømands- og Udlandskirker - DSUK - er en del af.

»DSUK står i en situation, hvor vi skal afklare os som organisation, og hvor vi skal gøre op med gamle traditioner. Vi skal være meget bevidst om, at vi lever i en verden, der er fyldt med forandringer. Det skal vi modsvare,« siger Peter Skov-Jakobsen og skænker kaffen.

Med DSUK i blodet

For Peter Skov-Jakobsen er DSUK ikke bare en organisation som så mange andre. Det er en organisation, som han er vokset op med og i.

Fra 1988 til 1993 var han assistent ved Den Danske Sømandskirke i Hull, og efter sin teologiske eksamen blev han sømandspræst ved samme kirke – et job, han bestred til 1997. I 2009 blev han biskop over Københavns Stift, og i den egenskab blev han medlem af DSUKs bestyrelse og biskop for sømandspræsterne og for præsterne ved de europæiske kirker.

Gennem årene har han besøgt kirker verden over, og derfor ved han, hvor mulighederne og udfordringerne er:

DSUK - Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, er folkekirken i udlandet. Organisationen blev dannet den 1. janaur 2004 som følge af en fusion mellem Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet. 

DSUK har et tæt forhold til folkekirken i Danmark. Alle præster er således underlagt tilsyn af en dansk biskop, ligesom omkring 900 menighedsråd er medlem af DSUK.

DSUK's protektor er Dronning Margrethe II af Danmark.

 

»Vi skal altid have gode relationer til de andre organisationer, der har noget med udlandet at gøre. Vi skal udnytte de muligheder, der opstår for samarbejde også med andre kirker, især de nordiske. Det er heller ingen hemmelighed, at Den Danske Sømandskirke i Hong Kong har et godt samarbejde med den stedlige anglikanske kirke, og vi må nok se i øjnene, at hvis vi skal løse den opgave, som vi allerhelst vil, bliver vi nødt til at indgå i nogle relationer med andre organisationer, der har det samme mål,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Men en sømands- og udlandskirke er først og fremmest folkekirken i udlandet, og den pointe kan biskoppen ikke understrege nok.

»Det er vigtigt for folkekirken, at den forstår sig som en kirke, der gerne vil betjene den danske befolkning. Og for befolkningen er det nu blevet naturligt at tage uden for landets grænser, og dér, hvor det sker i et større antal, skal vi være meget opmærksom på at være til stede. Det vil sige, at DSUK også på den måde altid er under forandring. For vi skal naturligvis være dér, hvor danskerne er. Det er en naturlig del af den globaliserede verden, at man er ude, og derfor er det for mig vigtigt, at folkekirken følger med,« siger Peter Skov-Jakobsen og forstætter:

»Men det er klart, at vi ikke kan være alle steder, så vi bliver nødt til at prioritere og være dér, hvor der er mange danskere, eller hvor der er sociale opgaver, der kræver en tilstedeværelse«.

Folkekirkens sjæl

Vi er tilbage i Hull. Det var her, at den første sømandskirke blev grundlagt i 1871, og det var her, at Peter Skov-Jacobsen grundlagde sin store viden om de danske kirker i udlandet.

»I Hull lærte jeg folkekirkens sjæl at kende. Der var høje forventninger til kirken, og når folk kom, regnede de naturligvis med, at jeg var der. Og jeg var der som en samtalepartner og som én, der havde noget på hjerte. Jeg har lært, at der aldrig er længere mellem os end en kop kaffe eller en god samtale,« siger Peter Skov-Jakobsen og fortsætter:

Det er en naturlig del af den globaliserede verden, at man er ude, og derfor er det for mig vigtigt, at folkekirken følger med.

»Sømandskirken lærte mig også at tale med mange mennesker. Da jeg kom derover, troede jeg, at jeg havde talt med mange, men det havde jeg slet ikke. Og jeg er sømandskirken dybt taknemmelig for at have givet mig den dimension med. Som kirke skal vi være lyttende. Der er i kirken en religiøs stol, en social stol og en kulturel stol, og der er en forventning om, at man sætter sig på dem alle sammen. På den måde er man i en levende vekselvirkning, og det skal man også være som kirke.«

Altid sømandspræst

Peter Skov-Jakobsen taler længe om sømandskirkens betydning, og på spørgsmålet om, hvorvidt han savner at være sømandspræst, kommer svaret prompte:

»Altid«.

»Har du én gang været sømandspræst, bærer du det med dig. Som sømandspræst får du lov til at deltage i menneskers liv. Og her bliver man kun mødt med én forventning, nemlig at man har noget på hjerte. Som sømandspræst skal man være der, som den, man er, og det er en stor glæde at komme ombord på skibene, hvor man bliver en del af andre menneskers hverdag,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Netop det element vil også være afgørende for, at der er i fremtiden er brug for de danske sømands- og udlandskirker.

»Vi kan meget med de moderne kommunikationsformer. Men der er stadig brug for, at sproget kan høres, hvor samtalen kan finde sted, og hvor mennesker kan være mennesker sammen. Der skal være steder rundt om i verden, hvor vi minder hinanden om barmhjertlghed, godhed, retfærdighed og kærlighed.«

Tags: