Høringssvar: Opbakning til styringsreform

il6a9636_855x485.jpg

De kommende uger står på politiske forhandlinger mellem Kirkeministeriet og folketingets partier, som kan munde ud i et lovforslag med udgangen af juni. Foto: Sille Arendt
De kommende uger står på politiske forhandlinger mellem Kirkeministeriet og folketingets partier, som kan munde ud i et lovforslag med udgangen af juni. Foto: Sille Arendt
Københavns Stiftsråd, Grundtvigsk Forum og Landsforeningen af Menighedsråd bakker op om det aktuelle forslag til ny styringsreform for folkekirken. I Helsingør Stift er der modsat kritik af forslaget fra biskop Lise-Lotte Rebel
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Fristen for høringssvar til Betænkning 1544 om folkekirkens styre udløb d. 30. maj. De kommende uger står på politiske forhandlinger mellem Kirkeministeriet og folketingets partier, som kan munde ud i et justeret lovforslag, der også skal i høring.

Ser man på de aktuelle høringssvar er der blandt centale kirkepolitiske aktører bred opbakning til betænkningens forslag til en styringsreform, men også enkelte kritiske stemmer.

Opbakning fra Københavns Stift

Stiftsrådet i Københavns Stift tilslutter sig flertalsforslaget i Betænkning 1544 om et Folkekirkens Fællesudvalg for både fællesøkonomi/fælles anliggender og indre anliggender.

Hvad angår den foreslåede sammensætning af Folkekirkens Fællesudvalg bemærker stiftsrådet i sit høringssvar, at det ville være mere rimeligt, at de frie folkekirkelige organisationer udelukkende har observatørstatus i Fællesudvalget i sager om økonomi, men ellers er fuldgyldige medlemmer.

Betænkning 1544: Folkekirkens styre

Fredag d. 6. juni udsender Kirkeministeriet pressemeddelelse om antallet af høringssvar og den videre proces.

Læs mere om betænkningen og arbejdet med styringsreform af folkekirken på Kirkeministeriets hjemmeside

Endeligt finder stiftsrådet, at Folkekirkens Fællesudvalg bør suppleres af en bredere rådgivende kirkeforsamling, som mødes en gang om året og som kerne har stiftsrådenes medlemmer, men som i øvrigt er åbent for deltagelse fra mange forskellige dele af folkekirken.

Hos Landsforeningens af Menighedsråds bestyrelse støtter et flertal det forslag, som er fremsat i bet. 1544, herunder oprettelsen af et demokratisk valgt organ, Folkekirkens Fællesudvalg, både for indre anliggender og fælles økonomi.

I Landsforeningens høringssvar foreslås det endvidere, at medlemmer af valgmenigheder og valgmenighedspræster er valgbare til fællesudvalget, som det senest har været diskuteret, bl.a. under et debatmøde i Vartov d. 28. april.

Og mens der er bred opbakning til at lovfæste biskoppernes rolle og den foreslåede procedure vedrørende indre anliggender, støtter Landsforeningens bestyrelse ikke forslaget om at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud.

Også fra grundtvigsk side er der opbakning til en styringsreform. Formand for Grundtvigsk Forum, Niels Henrik Arendt siger om tilslutningen til et Folkekirkens Fællesudvalg: ”Verden omkring folkekirken forandrer sig, og folkekirken undergår forandringer. Der er for mange af disse forandringer, som vi ikke får mulighed for at drøfte, fordi de afgøres i et ret lukket rum.  Men sognene og menighederne skal også have ”ejendomsret” til de overordnede beslutninger og ændringer, og det kan de forhåbentlig få ved et fællesudvalg”.

Fra Grundtvigsk Forums høringssvar lyder det således bl.a.: ”…vi finder det naturligt at fortsætte en kirkelig demokratisk tradition grundlagt med menighedsrådsloven fra 1903 og senere videreført med loven om henholdsvis provstiudvalg og stiftsråd. Målet er åbenhed og gennemskuelighed omkring de kirkelige prioriteringer, nu også på nationalt niveau”.

Den videre proces

Mens Landsforeningen af Menighedsråd, Grundtvigsk Forum og Københavns Stiftsråd generelt bakker op om forslaget til en styringsreform af folkekirken i Betænkning 1544, ser det anderledes ud i nabostiftet. Biskop Lise Lotte Rebel i Helsingør Stift skriver i sit høringssvar:

"Indførelsen af et kirkeråd/fællesråd vil forøge afstanden mellem den brede kreds af folkekirkemedlemmers engagement og en fjern ’styrelse’ og et bispekollegium, som de næppe vil betragte som repræsenterende deres eget folkekirkelige tilhørsforhold."

Betænkningens forslag om bloktilskud samt forslag om lovfæstelse af et bispekollegium får heller ikke støtte fra Helsingørs biskop.

I høringssvaret betegner biskoppen indførelse af bloktilskud som en svækkelse af statens forpligtelse i henhold til grundlovens § 4. En lovfæstning af bispekollegiet vil ifølge Lise-Lotte Rebel forudsætte en teologisk gennemtænkning med baggrund i dansk tradition. Og 'en sådan gennemtænkning og undersøgelse foreligger ikke', hedder det.

Hvis de aktuelle politiske forhandlinger om betænkningen munder ud i et lovforslag vil det blive sendt i høring hen over sommeren. Her efter vil der i løbet af september være afsluttende politiske forhandlinger, inden fremsættelse af endeligt lovforslag ved folketingets åbning først i oktober.

Tags: