Julemarkeder samler kirken og kvarteret

img_5576_855x485.jpg

Stine Ravnborg Nissen er sognepræst i Timotheuskirken i Valby og fortæller, at kvarterets beboere i stor stil bakkede op om kirkens netop overståede julemarked. Foto: Sille Arendt
Stine Ravnborg Nissen er sognepræst i Timotheuskirken i Valby og fortæller, at kvarterets beboere i stor stil bakkede op om kirkens netop overståede julemarked. Foto: Sille Arendt
Når kirker holder julemarkeder, handler det om at samle ind til socialt og kulturelt arbejde. Men også om at samle kirken og lokalområdet om en fælles sag, fortæller to københavnske præster, som er med til at skyde julemarkedssæsonen ind
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Selvom kalenderen kun viser begyndelsen af november, er sæsonen for julemarkeder i de københavnske kirker gået i gang. Måske en anelse tidligt for nogen, men det er der gode grunde til.

Det gælder for eksempel i Timotheuskirken i Valby, som slog dørene op til julemarked den sidste lørdag i oktober.  Som så mange andre steder, har julemarkedet i kirken ved Langgade Station nemlig betydning for dens muligheder for socialt arbejde omkring jul:

Der er mulighed for at gøre et stykke konkret og praktisk arbejde sammen med andre i kirken

”Overskuddet fra vores julemarked går 100 procent til at imødekomme de ansøgninger om julehjælp, som Timotheuskirken får. Nu har vi overblik over, hvad vi kan gøre godt med, og har ordentlig tid til at se på ansøgningerne,” fortæller Stine Ravnborg Nissen som er sognepræst i kirken.

Hun fortæller også, at julemarkedet falder tidligt, fordi det er lettere at samle menigheden og områdets beboere:

”Når vi nærmer os december, er der ekstra mange aktiviteter i kirken, som vi er optaget af. Ja, hele byen får jo mere travlt. Ved at afholde julemarkedet nu, er der flere, der kan være med. Der er mange, der gerne vil hjælpe til, og her var mange besøgende på dagen. Overvældende mange, synes jeg. Julemarkedet handler nemlig også om at samles, så kirken og hele kvarteret møder hinanden på kryds og tværs,” siger Stine Ravnborg Nissen.

Julemarkeder 2014 i de københavnske kirker

Overskud til kvarteret

I den kommende weekend afholder Højdevangskirken på Amager også julemarked – eller julebasar som det på klassisk vis hedder i kirken på Irlandsvej. Her går overskuddet til socialt og kulturelt arbejde i området, som alle kan ansøge om at få tilskud til. For eksempel har det lokale plejehjem fået en massagestol, FDF’erne har kunnet købe sig et storsejl til deres båd, mens de blå spejdere nu kan tage på tur med nye telte. Alt sammen med midler fra julebasaren. Men som i Timotheuskirken drejer julebasaren i Højdevangskirken sig også om, at beoerne i området møder hinanden i kirken til en hyggelig dag. Og det gør de i høj grad fortæller sognepræst Peter Buch:

Julemarkedet handler nemlig også om at samles, så kirken og hele kvarteret møder hinanden på kryds og tværs

”Når Højdevangskirkens julebasar er sådan et tilløbsstykke for folk i området, skyldes det, at det er en tradition og en hyggelig dag. Her er lidt som en landsby, hvor kirken så bliver samlingspunktet. Men den store interesse for at hjælpe til, skyldes nok også, at der er mulighed for at gøre et stykke konkret og praktisk arbejde sammen med andre i kirken. Det giver en positiv samhørighed om en fælles sag,” siger Peter Buch.

Sebastian Dorset og FDF’erne hjælper

Til den kommende weekends julebasar i Højdevangskirken er det ikke svært at skaffe frivillige, der passer boderne med blandt andet vin, købmandsvarer, strik, bamser, blomster og ikke mindst loppemarkedet med bidrag fra beboerne og de gode sager fra storskraldsrummene i området. Heller ikke til Timotheuskirkens julemarked, manglede der hjælp ved årets julemarked:

Højdevangskirkens julebasar

”Hele kvarteret gav os bøger og børnetøj til vores loppemarked, efter FDF’erne havde været ude med flyers i postkasserne. Kirkens frivillige solgte hjemmbagte boller, DM i Sæbekassekasseløb stillede op med to vogne, som folk kunne køre ræs i, mens kunstnere som komikeren Sebastian Dorset og Benjamin Koppel Trio optrådte gratis, for nu bare at nævne nogle få af dem, der bakkede op,” fortæller Stine Ravnborg Nissen, der synes, at kirkens ønske om at samle kvarteret ved et julemarked blev indfriet.

Det samme er erfaringen i Højdevangskirken:

”Vores julebasar giver os en meget stor berøringsflade og plejer at give et pænt overskud, som kvarteret får igen. Så i Højdevangskirken glæder vi os selvfølgelig til weekenden,” siger Peter Buch.

Tags: