Kathrine Lilleør: »De københavnske konfirmander er de modigste«

Kathrine Lilleør

Kathrine Lilleør i er sognepræst i Sankt Pauls Kirke. Store bededag konfirmerer hun efter eget udsagn "de modigste konfirmander", fordi konfirmation i København ikke altid er det naturlige valg for de unge. Foto: Sille Arendt
Kathrine Lilleør i er sognepræst i Sankt Pauls Kirke. Store bededag konfirmerer hun efter eget udsagn "de modigste konfirmander", fordi konfirmation i København ikke altid er det naturlige valg for de unge. Foto: Sille Arendt
I København er konfirmation ikke altid det naturligste i verden. Derfor kræver det meget mod af unge københavnere at vælge den til, mener Kathrine Lilleør, der er sognepræst i Sankt Pauls Kirke
af Lars Erik Frank (Presse- og kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Forårstid er konfirmationstid. Også i Københavns Stift, hvor 2.533 unge mennesker ifølge Danmarks Statistik valgte at blive konfirmeret sidste år. Hvor mange konfirmander, der er indskrevet i 2015, er endnu ikke gjort op. Men for tiden er der konfirmationer på programmet i kirker fra Brønshøj til Rønne.

Konfirmation med spørgsmål

Når Kathrine Lilleør holder tale for konfirmanderne i Sankt Pauls Kirke store bededag, den 1. maj, tager hun udgangspunkt i spørgsmål, som de unge selv har stillet.

Kathrine Lilleør indleder nemlig altid konfirmationsforberedelserne med at bede konfirmanderne om skrive spørgsmål om deres liv, tro og tvivl ned på små stykker papir. De opbevares  i en æske, som hun trækker spørgsmål fra i undervisningen løbet af året. 

Spørgsmålene spænder vidt, som det fremgår af ekesmplerne her:

Er Gud nu god?

Hvad med Darwin og Big Bang - hvordan synes du selv det går?

Hvorfor elsker min far min bror mere end mig?

Hvordan kan man få mere frihed fra sine forældre uden at falde væk fra dem?

 

 

 

Men hvorfor vælger unge at blive konfirmeret? Hvad betyder kirken for dem? Og hvad tænker de om tro? De spørgsmål stiller vi til dem, som er allermest tæt på generationen af konfirmander anno 2015 – nemlig nogle af de præster, der efter et skoleårs forberedelser og undervisning, konfirmerer de unge nu i april og maj.

Denne gang har vi været forbi Sankt Pauls Kirke i Nyboder i det indre København, hvor sognepræst Kathrine Lilleøres konfirmandhold kan fejre konfirmation på store bededag den 1. maj.

Hvorfor vælger unge københavnere i 2015 at blive konfirmeret?

"Skolelever i 8. klasse er meget modne og bevidste, og når de vælger at blive konfirmeret, har de længe stillet spørgsmål ved deres tro og tvivl  -  ligesom alle os andre. Jeg er imponeret over konfirmanderne i Sankt Pauls Kirke. Deres virkelighed er en anden, kan jeg se efter at have været præst i mange år i Slagslunde-Ganløse Sogn i Nordsjælland. Kun 40 minutter fra København er konfirmation noget, man taler om over grillen i haven allerede flere år før. Det er naturligt at blive konfirmeret, og de unges valg bliver om den skal vælges fra.

I København er det omvendt. Selvfølgelig bakker forældrene op, når de unge gerne vil konfirmeres. Men jeg fornemmer, der ikke nødvendigvis har været forudgående samtaler i alle konfirmandernes hjem. På deres skoler er konfirmation ikke det naturlige valg, og de unge har selv undersøgt, hvad den indebærer. Når jeg tænker over det, er det ret enestående. I mit 20-årige præsteliv er de københavnske konfirmander de modigste, jeg har haft.  For de er virkelig ikke gået med alle de andre. De er gået selv."

Hvilke spørgsmål stiller dine konfirmander til dig?

"Jeg indleder altid konfirmationsforberedelsen med at bede de unge om at skrive spørgsmål ned på små stykker papir. Dem opbevarer jeg i en æske, som jeg trækker spørgsmål fra igennem undervisningsforløbet. Konfirmanderne forbliver anonyme, og jeg inviterer dem til at spørge om alt: Gud, tro, kristendom, spøgelser og alt det man ikke kan få øje på. Men de må også gerne høre mig om, hvad jeg som voksen mener om det ene eller andet – eller søge svar på deres livsproblemer og -overvejelser. 

Det giver meget varierende spørgsmål af både rørende og smertelig karakter som: Hvad med alt det onde?  Er Gud nu god? Eller: Hvad med Darwin og Big Bang - hvordan synes du selv det går? Det kan også stamme fra deres egne liv: Hvorfor elsker min far min bror mere end mig? Hvordan kan man få mere frihed fra sine forældre uden at falde væk fra dem? Hvorfor skal man altid se så godt ud? 

Spørgsmålene danner grundlag for min tale ved konfirmationsgudstjenesten og giver et enestående indblik i, hvad der kendetegner en årgang af konfirmander. Hvad der er særligt ved årgang 2015 i Sankt Pauls Kirke ved jeg dog ikke før store bededag, når jeg har siddet med alle spørgsmålene samlet og ved, hvad jeg vil fortælle konfirmanderne i kirken."

Hvordan har du forberedt de unge på konfirmationen?

"Som konfirmandunderviser skal man ikke have for mange dagsordener i forhold til pensum. De unge lærer meget i skolens kristendomskundskab, så vi behøver ikke gennemgå Noahs Ark og Skabelsesberetningen en gang til. Det handler om at gribe deres nysgerrighed og interesse for at høre svarene på deres spørgsmål.

De skal gå herfra med et ejerskab til kirken og forhåbentligt med en oplevelse af, at vi, der kommer her, ikke ligner et galleri fra The Muppet Show.

Jeg synes dog, der er nogle få ting, som de skal lære udenad: Fadervor, fordi det er en uvurderlig optakt til samtaler med Gud, som kan være svære for os alle. Med Fadervor er samtalen åbnet  op – så kan man selv bygge videre på den. Trosbekendelsen er også vigtig, fordi den er en silhuet af kristendommen indeholder af svar. Og endelig skal konfirmanderne kunne fem vers af Grundtvigs ”Hil dig Frelser og Forsoner,” som handler om at møde Guds kærlighed og for mig at se er en kongevej til tilgivelse af andres hårdhed og fejl.  Det er det største, jeg kan give konfirmanderne med – og måske de vil gå og nynne den vidunderlige melodi resten af livet, når de gør rent eller cykler."

Hvordan var din egen konfirmationsforberedelse?

"Jeg er opvokset i Virum, hvor min far var præst. Det var også ham, der konfirmerede mig i 1979. Jeg gik dog til konfirmandundervisning hos Johannes Møllehave. Jeg elskede hans litteraturfortolkninger og kedede mig aldrig. Men spørger nogen om, hvad jeg konkret blev undervist i, kan jeg ikke huske det. Men det var rart at komme der – og det har været en ledetråd for mig som præst.

Jeg gør mig nemlig ingen forestillinger om, at min konfirmander kan huske meget andet end det, de lærer udenad, men forhåbentligt bevarer de en oplevelse af, at det var rart at være i kirken.  Ikke rart som i noget med kiks og saftevand, men rart fordi der foregik en voksen samtale, hvor de blev taget alvorligt. Et sted, hvor der blev svaret alvorligt på de store emner som, tro, tvivl, ondskab, livet og Gud." 

Hvad betyder konfirmanderne for dig som præst og Sankt Pauls Kirke? 

"Det er et under at få lov til at være tæt på unge mennesker, der er på gennemrejse i kirken på et tidspunkt i deres liv, hvor de bakser med eksistensproblemer, som for deres vedkommende først er dukket op i de seneste år.  De har ungdommens og uskyldens ærlige klarhed, hvor de siger højt, hvad problemerne er. De vender sig mod mig med deres spørgsmål med tillid.

Fordi vi mødes i kirkens rum, forventer de ikke, jeg giver svar med to streger under, derfor er vi i en helt særlig samtale med hinanden. Jeg tænker meget over, at de også lærer rytmen i kirken at kende. Folkekirken kan godt lukke sig om sig selv og tænke, at her er alting helt almindeligt. Men for mange – også konfirmanderne - er her altså underligt. De skal gå herfra med et ejerskab til kirken og forhåbentligt med en oplevelse af, at vi, der kommer her, ikke ligner et galleri fra The Muppet Show."

Tags: