Tænksom torsdag i Sydhavnen
Sydhavn Sogn inviterer til 'Tænksom Torsdag', hvor streetfood, kunst, musik og tro går hånd i hånd
Tekst: Jeppe Kiel Revsbech
Er demokratiet i krise? Sådan lyder det overskyggende spørgsmål, en gruppe fremtrædende politikere, mediefolk, forskere og samfundsorganisationer skal diskutere i Demokratikommissionen, som Dansk Ungdoms Fællesråd netop har nedsat.
Blandt kommissionens medlemmer finder man biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, og han ser flere grunde til at belyse tilstanden i det danske demokrati – både på egne og folkekirkens vegne.
”Jeg er med i Demokratikommissionen, fordi det er væsentligt for et demokrati, at vi diskuterer med hinanden, at vi sikrer hinandens politiske frihed, åndsfrihed, og at frisindet eksisterer imellem os. Det giver ikke sig selv”, fortæller Peter Skov Jakobsen.
”I 1960 var 20 procent medlem af et politisk parti – nu er tallet 4,5 procent. Det er ved at blive nogle ret små diskussionsklubber, vi rekrutterer vores politikere fra. Folkekirken kan med sine udstrakte frihedsrettigheder inden for egen organisation måske bidrage med en forståelse for, at man kan være i forening med nogle, man er meget uenig med, men der er stadig noget centralt, der binder os sammen.”
Hos Dansk Ungdoms Fællesråd er man glade for folkekirkens deltagelse i kommissionen, som i løbet af det kommende år skal sætte fokus på temaer som ’partierne og populisme’, ’medierne og den politiske samtale’ og ’borgerne og civilsamfundet’.
”Demokratiet i Danmark udspringer blandt andet af troen og folkekirken, hvor markante demokratiske tænkere som Grundtvig og Hal Koch havde et trobaseret værdisæt. Samtidig er det en institution, mange danskere færdes i, så for os var det helt naturligt invitere folkekirken med i kommissionen,” siger Kasper Sand Kjær, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Han mener samtidig, det er vigtigt at lade åndslivet komme til orde i en tid, hvor religionsfriheden oplever stigende modstand fra det omkringliggende samfund.
”Demokrati kan både tolkes som en styreform og en livsform, der handler om at vise åbenhed og forståelse for hinanden. Mange vil hævde, at vi i øjeblikket mærker et pres mod frihedsrettighederne, og det gælder især for religionsfriheden. Derfor er det også vigtigt at have folkekirken repræsenteret i kommissionen, forklarer Kasper Sand Kjær.
Endnu er det uvist, hvad Demokratikommissionens arbejde konkret udmønter sig i, men ambitionen er blandt andet at bringe diskussionerne videre til de enkelte institutioner – heriblandt folkekirken:
”Jeg vil vægte varetagelsen af åndsfrihed og frisind i kommisionsarbejdet. Demokrati er ikke kun politik, men også kultur, og den politiske debat skal altid åbne sig ud mod den øvrige debat, der er i et samfund,” påpeger Peter Skov Jakobsen.
FAKTA: Demokratikommisionen
|