Konfirmander får øjnene op for verdens fattige

stoleleg_med_folkekirkens_noedhjaelp_i_hans_tausens_kirke.jpg

Hvad er vigtigst? En cykel eller en seng. De kommende konfirmander i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge var klar til at debattere. Foto: Henrik Dons Christensen
I disse dage besøger frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp landets kommende konfirmander for at hverve indsamlere. Vi tog på besøg i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge for at høre, hvad konfirmanderne tænker om at skulle samle ind
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det er en bidende kold torsdag aften. Gaderne på Islands Brygge ligger øde hen, men på hjørnet af Snorresgade og Halfdansgade stråler lyset ud af de sprossede vinduer i Hans Tausens Kirke. 

"Vidste I godt, at i Nepal får fattige ofte brændevinen rakshi til morgenmad, ellers kan de ikke holde varmen? Jeg så en far og hans toårige datter drikke brændevin og cola på skift, da vi var ude på tur," fortæller Frederik Zeuthen, der er en af oplægsholderne til aftenens arrangement. 

Ordet HÅB lyser på hans t-shirt, selvom hans fortælling om den nepalesiske ikke indeholder meget af det.  

De 17 spirende konfirmander sidder fuldstændigt stille under oplægget fra de tre frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp.  

Denne aften besøger karavanen kirken i det gamle arbejderkvarter for at opfordre konfirmanderne til at deltage i sogneindsamlingen til nødhjælpen den 11. marts

Samme udfordringer men andre vilkår 

De personlige historier fylder meget denne aften. Raja Al-abboody fortæller, at hun husker, at teenageårene i Danmark var hårde. Det er det også i Malawi. Det er bare en anden liga. 

"Da jeg var i Malawi, snakkede jeg med min værtsbror Jamalia om, hvordan det var at gå i skole. Jeg fortalte ham, at jeg tit lavede ballade," fortæller den unge frivillige.  

"Så fortalte han, at han en gang rettede læreren i engelsk. Det skulle han ikke have gjort, for læreren satte Jamalia til at grave et hul til et toilet på skolen. Det tog fire uger. Vilkårene som elev er helt anderledes i Malawi." 

Stoledans med debat 

Hvad er vigtigst for en familie i Malawi? Sæbe eller tøj? Kondom eller myggenet? Seng eller cykel? 

Diskussionen går højt i kirkens lokaler, for ved aftens oplæg er der stoledans.  

Ud over at kæmpe om en plads på en af stolene har eleverne også fået udleveret små kort med ejendele, som en malawisk familie hypotetisk kunne være i besiddelse af.  

Får man ikke en stol, når den afrikanske musik stopper, skal man argumentere for at blive i legen. Den med den mindst nødvendige ejendel ryger ud. 

Hurtigt ryger vaskemaskinen og legetøjet, men i takt med, at valgmulighederne forsvinder, bliver diskussionen mere højlydt, for hvad vil man helst undvære. Kondomer beskytter mod sygdomme, men myggenettet mod malaria, og hvad med sæbe? 

Til sidst har familien det mest basale, men manglen på hygiejne og seng sætter sig fast i bevidstheden på de unge. Det er ikke fedt at vokse op i Malawi. Og det er meningen, at de unge opdager det. 

"Når vi laver aktiviteter, opdager de pointerne. Det er der, man opdager interessen for at gøre en forskel," fortæller Raja Al-abboody efter dagens arrangement. 

Konfirmanderne har i hvert fald fået nye øjne på fattigdommen i verden. Kan de overbevise andre om at hjælpe? Det vil vise sig den 11. marts. 

  Voxpop: Hvad har du fået ud af oplægget?

Benjamin Therkildsen:

Jeg har fået ny viden om, hvor dårligt det står til rundt om i verden, og hvor stort behov der er for at hjælpe. Jeg vidste godt, at der var et stort problem, men ikke at der er så mange, der dør og ikke har adgang til ordentligt mad og vand. 

Så jeg tror, at jeg skal med ud og samle ind.  

Emilie Bøving Højlund:

Jeg synes, at foredraget var meget spændende, og jeg fik meget ny viden om, hvor alvorligt det faktisk er i forhold til det, vi lærer i skolen 

Det er ret vildt, hvor få ting man har brug for for at overleve. I forhold til de folk, vi har set, føler jeg mig virkelig privilegeret. Som danskere er vi virkelig i toppen, når det kommer til at have det godt. 

Mathilde Tegllund Damgaard:

Jeg vil gerne gøre en forskel, for jeg blev overrasket over, hvor lidt de har i Malawi, og hvor hårdt de har det i forhold til Danmark. 

Jeg har selv oplevet fattigdom, når jeg har været ude at rejse. I Asien oplevede vi i små landsbyer, at der var folk, der næsten intet fik at spise og boede på gaden. 

Jeg har tidligere været ude at samle ind, fordi mine forældre fortalte os, at det var vigtigt at støtte. Mine forældre er også faddere for nogle børn i Afrika.

Anton Bach Thomassen:

Som individ kan jeg nok ikke gøre noget ved de store udfordringer. Det kræver nogle fundamentale ændringer, som de enkelte ulande ikke selv kan løse. De er ofte bundet op på kulturelle og religiøse dogmatikker, der for eksempel modarbejder ligestilling. Men det kan de rige lande, som Danmark, EU og USA. Vi skal for eksempel have en højere ulandsbistand. 

Jeg har ikke nogen planer den weekend, så jeg skal nok ud og samle ind. Jeg tænker, at jeg gør en forskel ved at bidrage ind i samfundet. Det gør jeg ved at foretage en aktiv handling som at investere tid, samle ind og blive mere bevidst om verdenssituationen. 

Raja, Frederik og Oliver har været i gang med karavanen i en lille uge, og den fortsætter til den 10. marts.  

I alt kører 10 biler rundt i Danmark med frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp. De afholder 193 oplæg for kommende konfirmander i uge 9 og 10.

Tags: