»Mange har en forestilling om, at tro og homoseksualitet ikke harmonerer«

copenhagen_pride_

"Her kommer de hellige" deltog også  i paraden ved Copenhagen Pride i 2014. Foto: Sille Arendt
"Her kommer de hellige" deltog også i paraden ved Copenhagen Pride i 2014. Foto: Sille Arendt
Under Copenhagen Pride markerer en gruppe homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner deres tilhørsforhold til tro og kirke. Festivalens formand ser det som en positiv udvikling i folkekirken, at de deltager
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Her kommer de hellige”. Sådan lyder parolen, når en gruppe af LGBT-personer (homo- og biseksuelle og transpersoner) på lørdag går med i den store parade, der er kulminationen på dette års Copenhagen Pride-festival. 

Det regnbuefarvede banner med de iøjnefaldende og selvironiske ord vil blive båret ad ruten fra Frederiksberg Rådhus over Vesterbrogade til Rådhuspladsen af paradedeltagere med forskellige kirkelige baggrunde. Nogle er tilknyttet frikirker, mens andre bruger folkekirken, arbejder i den som fx præster eller er engagerede i menighedsråd. 

FAKTA: Vær med i Copenhagen Pride

Mød ”Her kommer de hellige” i teltet på Københavns Rådhusplads den 13. og 14. august kl. 12 -22.

Alle LGBT-personer er velkomne til at gå med ”Her kommer de hellige" i paraden den 16. august.  Mødested: Frederiksberg Rådhuskl. 12.30. Gruppe er deltager nummer 27 i optoget. 

 

En mulig kombination

En af dem er den 40-årige Marianne Kusk Campillo Cuesy, der er underviser, uddannet fra Den Frie Læreruddannelse. Hun er med i arrangørgruppen, der også i dagene op til paraden tager imod nysgerrige københavnere i et telt på Pride Square, som Rådhuspladsen bliver kaldt under festivalen. Her præsenterer en række foreninger, organisationer og virksomheder med tilknytning til LGBT-miljøet sig for offentligheden.

Når hun og de øvrige arrangører engagerer sig i Copenhagen Pride handler det først og fremmest om at være med til at vise, at det for mange faktisk godt kan lade sig gøre at kombinere tro med homo- og biseksualitet eller en transkønnet identitet. Det er de selv levende eksempler på.

”Mange har en forestilling om, at tro og homoseksualitet ikke kan harmonere. Det er ærgerligt, så den vil jeg meget gerne være med til at lave om på. Jeg bor i København, er medlem af folkekirken og oplever langt de fleste kirker her som -  hvad skal man sige - homovenlige. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved min seksualitet. Ved at være med under priden viser vi, at det kan lade sig gøre at være både troende og LGBT-person. Det synes jeg er vigtigt, også for dem, der oplever konflikter mellem de to ting, og for dem, der ikke kender kirken, men måske pludseligt kan få et behov for den kristne tro– fx i forbindelse med sorg,” siger Marianne Kusk Campillo Cuesy. 

Det bredest mulige billede

Med over 100 tilmeldte foreninger, grupper, privatpersoner, organisationer og firmaer ser paraden under Copenhagen Pride i år ud til at slå sin egen rekord på godt 20.000 deltagere.

Og holder vejret bare nogenlunde tørt skønnes det, at omkring 100.000 københavnere og turister i lighed med de senere år vil følge med langs ruten, når paraden bevæger sig gennem byen. 

FAKTA: Pride-gudstjeneste

Copenhagen Inclusive Churches inviterer til gudstjeneste i Trinitatis Natkirke søndag den 16.8. kl. 16.00.

 

For Copenhagen Prides formand, Lars Henriksen, er det berigende, at også folk med en religiøs tilknytning, som ”Her kommer de hellige” er en del af festivalen og paraden, der også tæller jødiske og muslimske deltagere.

Han ser Copenhagen Pride som en inklusionsfestival, som skal vise det bredest mulige billede af LGBT-personers liv. Ligesom Marianne Kusk Campillo Cuesy  mener Lars Henriksen også, at det er vigtigt, at troende LGBT-personer er synlige i festivalen:

”Vi viser, at der ikke behøver at være en modsætning mellem at være LGBT’er og at have en åndelig dimension i sit liv. Det er betydningsfuldt for mange LGBT’ere at opleve, at også kirken er åben for dem, og at de kan finde fred i den religion, de måske er opvokset med. Det bidrager også til det samlede billede af LGBT-miljøet som ligeså facetteret og mangfoldigt som samfundet i øvrigt,” siger Lars Henriksen.

En ny synlighed

Copenhagen Prides historie går tilbage til midten af 1990’erne og indeholder en mangeårig tradition for, at festivalen afsluttes med en særlig gudstjeneste i en københavnsk folkekirke. Sådan er det også i år, hvor Trinitatis Natkirke lægger hus til en gudstjeneste søndag eftermiddag.

Men et telt på Pride Square og deltagelse i paraden tyder på styrket engagement fra troende LGBT’ere med tilknytning til kirkelige sammenhænge, mener Marianne Kusk Campillo Cuesy.

Det er et særkende i Danmark, at vi har en åben og tillidsfuld dialog og godt samarbejde med kirken

”Det er jo ikke nyt, at LGBT-miljøet og kirken er forbundet – jeg har fx altid kendt til åbne homoseksuelle præster i folkekirken, hvor jeg selv som homoseksuel er kommet og har følt mig hjemme i det meste af mit liv. Også nu som medlem af kirkeudvalget i Kristkirken på Vesterbro. Men for mig at se er den her måde at organisere sig på i forbindelse med en pride – fra meget forskellige personlige og kirkelige baggrunde – nyt.

Der er flere, der er interesserede i at diskutere tro og seksualitet i en offentlig sammenhæng som den her. Det er spændende og vigtigt, og viser at folkekirken ikke kun er et sted, man taler om LGBT-personer. Vi er allerede en stor del af den,” siger Marianne Kusk Campillo Cuesy, der glæder sig til en festlig dag med banneret gennem Københavns gader.

Et dansk særkende

Lars Henriksen ser det styrkede engagement i Copenhagen Pride som et udtryk for, at flere ønsker at manifestere sig som både LGBT’ere og kristne. Men også som et tegn på at folkekirken har undergået en udvikling – fx gennem indførelsen af ægteskabet for personer af samme køn:

”Jeg tror diskussionen internt i kirker og menigheder måske har været grobund for større forståelse og givet anledning til, at flere har følt behov for at stå frem. Hvis jeg har ret i det, er det for mig at se en positiv udvikling.  

Det er et særkende i Danmark, at vi har en åben og tillidsfuld dialog og godt samarbejde med kirken. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i mange andre lande, og det er noget vores internationale gæster lægger mærke til. Mange giver udtryk for, at der, hvor de kommer fra, er kirke og religion ofte deres værste fjender,” siger Lars Henriksen.

Fotos: Se billeder fra Copenhagen Pride 2014, hvor "Her kommer de hellige" også deltog her

Tags: