Menighedsrådsvalg: De tager gerne en tørn mere

Menighedsrådsvalget 2016 nærmer sig. Mød tre af de københavnere, som stiller op som kandidater og hør hvorfor, de er klar til at give den en skalle mere

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

2016 er valgår. I hvert fald i folkekirken, hvor medlemmerne i de kommende måneder har mulighed for at vælge deres lokale menighedsråd for en ny fire-årig periode. 

Også kirkerne i Københavns Stift, som geografisk dækker Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Bornholms kommuner er ved at gøre klar til valget. Her melder de interesserede kandidater  sig for tiden på banen.

Vi har talt med tre af dem. Hvorfor engagerer de sig? Hvad er deres drivkraft? Hvad giver deres arbejde dem? Hvad er udfordringerne i arbejdet og kirken? Og hvilke gode råd kan de give videre til andre, der overvejer at tage en tørn i et menighedsråd?

Læs mere om deres tanker om menighedsrådsarbejdet i artiklerne herunder.

Vil du stille op?

Datoen for menighedsrådsvalget er den 8. november 2016

Tirsdag den 13. september 2016 holder størsteparten af i kirkerne i Københavns Stift orienterings- og opstillingsmøder. Her bliver der fortalt om sognets arbejde i den forgangne valgperiode, og de fleste steder kan man efterfølgende melde sig som kandidat. 

Du kan kontakte din lokale folkekirke for at høre mere om valget der. Og du kan læse meget mere om fx arbejdet i menighedsrådet og reglerne for opstilling her.

»Det overrasker mange af mine venner, hvor åben og demokratisk folkekirken er«

44-årige Anders Svendsen er interesseret i kirken som institution. Så da han blev opfordret til at gå ind i menighedsrådet i Lutherkirken på Østerbro, slog han til. Han er engageret i de sociale aktiviteter: Nu overvejer han at arbejde med personaleansvar. - også for at udvikle kompetencer i sit arbejde som tandlæge. 

Læs hele interviewet her

»Jeg har en masse, som jeg gerne vil give tilbage til kirken«

Lise Ellevang Rasmussen er særligt interesseret i kirkens fællesskab. Som menighedsrådsmedlem i Blågårdens Sogn på Nørrebro bidrager hun blandt andet til det med erfaringer fra forretningsverdenen og kulturlivet.

Læs hele interviewet her

»Jeg vil gerne, at folkekirken bliver et sted "almindelige" mennesker kommer«

30-årige Line Maria Bram Pedersen ser gerne, at endnu flere oplever kirken som det frirum, hun selv nyder at have. Som menighedsrådsmedlem i Brønshøj Kirke er hun med til at skabe arrangementer og udvikle en kommunikation, der trækker nye mennesker til.

Læs hele interviewet her

Tags: