Nørrebrokirke tænker globalt

charlottemejlshede2_855x485.jpg

Charlotte Mejlshede er menighedsrådsformand i Simoen Kirke på Nørrebro, der støtter arbejdet i Danske Sømands- og Udlandskirker. Foto: Bo Nygaard Larsen
Charlotte Mejlshede er menighedsrådsformand i Simoen Kirke på Nørrebro, der støtter arbejdet i Danske Sømands- og Udlandskirker. Foto: Bo Nygaard Larsen
Simeons Kirke ligger solidt plantet midt på Nørrebro. Men den støtter Danske Sømands- og Udlandskirker med et medlemskab. Og det er kun ganske naturligt, for det er vigtigt med danske kirker verden over, mener menighedsrådsformand Charlotte Mejlshede
af Bo Nygaard Larsen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det blæser ganske efterårsagtigt på pladsen foran Simeons Kirke på Nørrebro i København. En flok konfirmander sidder på trappestenen og venter på, at deres undervisning skal begynde, mens de krydsende cyklister og fodgængere har mere travlt med at komme frem. 

På mange måder et typisk mandagsbillede af en hovedstad i puls. Men det giver også et indtryk af et sogns helt almindelige hverdag. For den sags skyld kunne scenen udspille sig i Berlin, Bruxelles eller New York, forudsat at der indgår en dansk kirke som kulisse.

Mange har en vis blufærdighed over for folkekirken, men den falder, når man træder ind i en dansk sømands- og udlandskirke

For ifølge Charlotte Mejlshede, menighedsformand ved Simeons Kirke, er der en lige linje mellem kirken på Nørrebro og en hvilken som helst dansk sømands- og udlandskirke.

»Folkekirken i Danmark hænger sammen med folkekirken i udlandet, og derfor skal vi kirkerne imellem passe på hinanden og være sammen,« siger Charlotte Mejlshede.

Det er netop grunden til, at kirken har været medlem af DSUK – Danske Sømands- og Udlandskirker - siden 2004 – med et enkelt sabbatår i 2006.

DSUK - Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, er folkekirken i udlandet. Organisationen blev dannet den 1. janaur 2004 som følge af en fusion mellem Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet.

DSUK har et tæt forhold til folkekirken i Danmark. Alle præster er således underlagt tilsyn af en dansk biskop, ligesom omkring 900 menighedsråd er medlem af DSUK.

DSUK's protektor er Dronning Margrethe II af Danmark.

»Selvfølgelig er vi medlem af DSUK,« kommer det uden tøven fra Charlotte Mejlshede, der fortsætter:

»Vi er jo mange, der synes, at det er et godt formål at støtte. Det er vigtigt, at der hele tiden er et sted i udlandet, man som dansker kan søge hen til.«

Kirkevejen gik over Bruxelles

Hun ved, hvad hun taler om. I 1985 var Charlotte Mejlshede som 19-årig au pair i Bruxelles. Det var dengang, hvor den tidligere fodboldspiller Frank Arnesen en aften i kirken tryllebandt 120 unge piger om sin netop overståede knæoperation.

»Det var første gang, at jeg var langt hjemmefra. På min værtsfamilies opfordring begyndte jeg at komme i kirken, og den gav mig en stor tryghed. Den Danske Kirke i Bruxelles var et stort samlingspunkt for alle os unge piger, der arbejdede dernede dengang, og selvom der ikke er så mange au paris som tidligere, ved jeg, at det stadig er sådan,« siger Charlotte Mejlshede og tilføjer med et smil:

»Havde det ikke været for kirken i Bruxelles og DSUK, var jeg nok aldrig gået ind i menighedsrådet her i kirken.«

Bag den udtalelse ligger den generelle betydning, som de danske sømands- og udlandskirker har for udlandsdanskernes forståelse af hele folkekirken.

Således er det ikke ualmindeligt, at udlandsdanskere, der under deres udlandsophold har deres gang i den stedlige danske kirke, engagerer sig i et menighedsråd, når de vender hjem.

Præcis som Charlotte Mejlshede, der på fjerde år er med til at arrangere DSUKs Verdensbasar.

Det er vigtigt, at der hele tiden er et sted i udlandet, man som dansker kan søge hen til

»Jeg er med til planlægningsmøderne og dermed med til at bestemme, hvordan basaren skal være. Det er ikke bare hyggeligt, men også vigtigt. For basaren giver et lille ekko i forhold til de store basarerer, der bliver holdt rundt om i de danske kirker verden over,« siger Charlotte Mejlshede. 

Fællesskab som drivkraft

»Der er ingen tvivl om, at det er noget andet at være dansk kirke i udlandet end herhjemme. Det er ingen hemmelighed, at mange har en vis blufærdighed over for folkekirken, men den falder, når man træder ind i en dansk sømands- og udlandskirke. For her er det fællesskabet, der er den drivende kraft, og folk kommer i kirken med forvisningen om, at den lukker, hvis den ikke bliver brugt. Det giver en praktisk tilgang til kirken, og derfor gør det dørtærskelen lavere,« siger Charlotte Mejlshede.

Derfor mener hun, at der fortsat er brug for de danske sømands- og udlandskirker – også selvom moderne kommunikationsformer har gjort afstanden mellem ude og hjemme markant mindre:

»Når man er ude, er man fysisk langt væk fra Danmark. Selvom det er blevet lettere at holde forbindelsen via telefonen eller på facebook, er afstanden en hindring. Især hvis man står i en følelsesladet situation. Og gør man det, er kirken et godt sted at gå hen,« siger Charlotte Mejlshede.

Artiklen har været bragt i seneste udgave af NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker

Tags: