Nu kan man tænde et lys i halvdelen af kirkerne i Københavns Stift

lys_kirke_koebenhavn.jpg

Når et stigende antal kirker tilbyder lystænding er det et udtryk for, at troen i disse år bliver mere og mere kropslig og individualiseret. mener lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen
Når et stigende antal kirker tilbyder lystænding er det et udtryk for, at troen i disse år bliver mere og mere kropslig og individualiseret. mener lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen
Det har været normal praksis i de katolske kirker i flere hundrede år, og nu er skikken med at kunne gå ind i kirkerummet og tænde et lys også ved at vinde fodfæste i mange danske folkekirker.
af Jacob Lybek (Presserådgiver i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Pressemeddelse fra Københavns Stift:

Det har været normal praksis i de katolske kirker i flere hundrede år, og nu er skikken med at kunne gå ind i kirkerummet og tænde et lys også ved at vinde fodfæste i mange danske folkekirker.  

Alene i Københavns Stift er det nu muligt i skønsmæssigt cirka halvdelen af de i alt 106 kirker i stiftet. Det fremgår af en forespørgsel, som Københavns Stift har rettet til provstierne i stiftet. 

Også andre steder i landet er antallet af kirker med mulighed for lystænding steget, vurderer lektor Kirstine Helboe Johansen fra Institut for Kultur og Samfund under Aarhus Universitet. 

Som at bede en bøn

Når det gælder København, er det især i Brønshøj, Valby, Vanløse og på Bispebjerg og Nørrebro, at folkekirken har taget den nye skik til sig, viser forespørgslen. Én af disse kirker er Brønshøj Kirke. Her er der opsat et særligt lystræ, hvor man kan tænde et fyrfadslys. 

Top 3-områder med lystænding i folkekirken i København

 

Bispebjerg-Brønshøj Provsti:
9 ud af 10 kirker

Valby-Vanløse Provsti:
8 ud af 10 kirker

Nørrebro Provsti:
7 ud af 9 kirker

 

”Folk kan gøre det både i forbindelse med kirkelige handlinger som f.eks. dåb, vielser og begravelser, men også på hverdage, hvor vi typisk har døren åben ind til kirken,” fortæller Peter Nejsum, der er sognepræst i Brønshøj Kirke.  

”At tænde et lys er som at bede en bøn. Det er min overbevisning, at folk har en bestemt person eller en bestemt ting i tankerne, når de tænder et lys inde i kirken. For nogle mennesker kan det være en alternativ måde at formulere en bøn på – i stedet for at folde hænderne og fremsige en række ord. Det kan være deres måde at sende en tanke til et menneske, der betyder noget for dem, der måske har det svært, eller som de savner. Jeg synes, at det er smukt, at man også kan gøre det sådan,” siger Peter Nejsum.  

Cykelboss med hang til lystænding

En af dem, der ofte går ind i en kirke og tænder et lys, er cykeldirektør Brian Holm fra Frederiksberg. Han gør det typisk et par gange om måneden, når han i forbindelse med sit job er i udlandet. 

”Jeg synes, det lyder rigtig godt, at der nu bliver flere og flere muligheder for at gøre det også i Danmark. Jeg har selv kun gjort det rundt om i Europa, hvor de fleste kristne kirker jo er katolske,” fortæller den tidligere cykelstjerne og fortsætter: 

”Nogle vil måske kalde det for overtro og fnidder. Men at gå ind og tænde et lys i en kirke handler for mig om eftertænksomhed, respekt og gestus. Jeg kombinerer det ofte med at bede en lille, stille bøn. F.eks. for en ven eller et familiemedlem, som er alvorligt syg eller er i en vanskelig livssituation. Det kan også være, at jeg mindes en afdød. Det er vigtigt, vi husker at tænke på de døde – for som jeg ser det, er folk først rigtig døde, når ingen længere tænker på dem,” lyder det fra Brian Holm. 

”Jeg har også prøvet at tage mine børn med ind og tænde et lys i en kirke, hvor vi bl.a. mindedes deres afdøde mormor. Vi har også tændt et lys, da børnenes elskede hamster døde, og dette gav børnene ro,” tilføjer Brian Holm. 

Ekspert: Udtryk for stigende individualisering

Lektor i praktisk teologi Kirstine Helboe Johansen fra Institut for Kultur og Samfund under Aarhus Universitet forsker i moderne kristendom. Hun peger på, at det stigende antal kirker med lystænding er et udtryk for, at troen i disse år langsomt bliver mere og mere kropslig og individualiseret. 

”I de seneste år har vi set, hvordan kirken mange steder er begyndt at udvide sit repertoire med tiltag, hvor kirkegængerne selv spiller en mere aktiv og fysisk rolle. F.eks. i forbindelse med lystænding, at nedskrive bønner ved natkirkeevents og ved at deltage i pilgrimsvandringer, som kirkerne arrangerer. Disse tiltag er oftest inspireret af andre kristne traditioner, der er mere handlingsbaserede og har stærkere tradition for sanselige udtryk end det, vi traditionelt ser i folkekirken,” forklarer Kirstine Helboe Johansen.  

”I virkeligheden er der tale om gamle, kristne former, som man nu har genindført. Folkekirken er ligesom andre protestantiske kirker opstået ved et opgør med den romersk-katolske kirke, nemlig ved reformationen for 500 år siden. Her gjorde man en dyd ud af at fjerne fysiske udtryk og tiltag, der fjernede fokus fra det talte ord. I de protestantiske kirker står selve troen som det centrale, mens en katolsk tradition i højere grad tillægger menneskers egne religiøse handlinger betydning for frelsen. Øvelsen i folkekirken går ud på at indlemme mere kropslige og handlingsbaserede religiøse udtryk – uden at de tillægges betydning for frelsen,” siger Kirstine Helboe Johansen.

Tags: