Påske så det kan mærkes

betlehem_855x485.jpg

Påskenatsgudstjeneste i Betlehemskirken. Foto: Søren Kjeldgaard
Påskenatsgudstjeneste i Betlehemskirken. Foto: Søren Kjeldgaard
Påsken bliver tit forbundet med stilhed. Men den store højtids drama kan også opleves gennem sanser og associationer. Det lægger to af de mange påskemarkeringer i Københavns Stift op til på hver sin måde.
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Selvom den er kirkens største højtid og noget af et drama, bliver påsken tit kaldt for ”den stille uge”. Den betegnelse dækker over, at dagene mellem palmesøndag og påskedag traditionelt bliver brugt til ro og stilhed, som også afspejler sig i gudstjenesterne. Højtiden, som i år begynder palmesøndag den 13. april, kalder helt naturligt på eftertanke med sin dramatiske fortælling om liv og død.

Påskefortællingen kan dog foldes ud på forskellige måder. Det er nye former for gudstjenester og aktiviteter i flere og flere kirker i Københavns Stift et udtryk for. Her er sanser og associationer ofte vigtige greb i formidlingen af påsken og dens budskab.

Påske over hele byen

For sognepræst ved Davidskirken Anne-Mette Gravgaaard kommer påskefejringen ikke kun til at foregå i kirken på Østerbro. Sammen med journalisten Anette Kruhøffer og executive producer Ingolf Gabold har hun taget initiativ til Påske på Nudansk, som kommer til at foregå forskellige steder i København.  

Følg påskespillet ”Påske på nudansk” – en live-event over tre dage i påsken 2014.

Spis påskelam på Nytorv Skærtorsdag
17. april kl. 17-18

Oplev ofringen på Edison Teatret Langfredag
18. april kl. 15-16

Mærk opstandelsen i Dieselhouse Påskenat
19.-20. april kl. 23-01

Fællesspisning på Nytorv, en danseforestilling på Edison Teatret og et event med astrofysikeren på udstillingsstedet DieselHouse i Sydhavn er på påskedagenes program. Det bindes sammen af et nyt teaterstykke, der opføres løbende på de skiftende locations. Samlet er Påske på Nudansk ifølge Anne-Mette Gravgaard et forsøg på at formidle påskebudskabet gennem oplevelser og associationer.

”Påsken er den vigtigste og vanskeligste højtid i folkekirken. Ingen forstår helt dens mysterium. Påsken er en stor forvirring af følelser. Men vi kender de følelser, den sætter i spil. Længslen efter fællesskab, forladthed, nedværdigelse, og så midt i sorgen – den uventede glæde, der giver os forårsfornemmelser og håb. Dem kan man godt fortælle om gennem bibeltekster og prædikener. Men uanset hvad, så er påsken stadig en stor forvirring af følelser. Måske kan vi forstå lidt bedre ved at skabe en oplevelse af dem, siger Anne-Mette Gravgaard.”

Associationer til Snowden

Påske på Nudansk fortæller om påskens budskab gennem associationer:

Påske på Nudansk er et pilotprojekt, som gerne vil vise, at alle kender til påskens følelser, fordi de er grundlæggende menneskelige. Sognepræst Anne-Mette Gravgaard

”I vores markering lægger vi det vante sprog fra kirken til side. Vi vælger i stedet for at fortælle om påsken og dens begivenheder gennem associationer. For eksempel er vores teaterstykke med tre skuespillere, som er helt nyt og fremføres over de tre dage, aktuelt og inspireret af Edward Snowdens liv. Det handler ligesom påskefortællingen om at sætte alt på spil og ofre sig for en fælles sag, når han afdækker den store hemmelighed om magtmisbrug i verden.”

Tættere på påsken med følelserne

Påske på Nudansk er et nyt initiativ for alle københavnere, ikke mindst dem, der ikke er vant til at komme i kirken.

”Jeg oplever en rigtig stor interesse for vores arrangement. Også blandt mange udefra – som kulturkristne, der ikke bruger kirken eller folk fra andre trosretninger og ateister. Alle kan være med og det er gratis at deltage. Påske på Nudansk er et pilotprojekt, som gerne vil vise, at alle kender til påskens følelser, fordi de er grundlæggende menneskelige. Vi håber på at kunne gøre påsken relevant for alle, der vil åbne sig op for den og lade sig overraske, når de møder den ude i byen. For gennem de menneskelige følelser kan vi alle nærme os påskeevangeliet,” siger Anne Mette Gravgaard.

Påskebrag på Nørrebro

I Bethlehemskirken på Nørrebro har følelserne, som de opleves gennem kroppen og sanserne, også en vigtig plads i påskefortællingen. Her er påsken i en årrække næsten bogstaveligt talt startet med et brag, når deltagerne ved kirkens gudstjeneste palmesøndag går samlet i optog rundt i kvarteret ved Åboulevard til lyden af en stortromme, mens de deler palmeblade ud til de forbipasserende.

Bethlehemskirkens sognepræst Martin Drengsgaard griner lidt, når han fortæller om den måde at begynde påsken på: ”Man kan godt sige, at man også gerne må høre påsken. Mange af kvarterets beboere hænger ud af vinduerne og skal lige se, hvad der sker. Også for dem er optoget noget, de glæder sig til hvert år. Trommen er dog ikke bare en gimmick. Påskefortællingen er et mysterium, som ingen af os kan gribe rent intellektuelt.  Så vi vil gerne have sanserne og kroppen med for at give en fornemmelse af den. Med lyden af trommen og palmebladene i hånden, bliver det på en anden måde virkeligt, hvordan Jesus fx palmesøndag blev hyldet som konge,” siger Martin Drengsgaard.

Påskens program i Bethlehemskirken

Lørdag d. 12. april kl. 17.00 Opvækkelsen af Lazerus 
Søndag d. 13. april kl. 10.00 Palmesøndag med procession 
Mandag d. 14. april kl. 19.00 Passionsgudstjeneste 
Tirsdag d. 15. april kl. 19.00 Helingstjeneste 
Onsdag d. 16. april kl. 19.00 Passionsgudstjeneste 
Torsdag d. 17. april kl. 18.00 Skærtorsdagdsgudstjeneste 
Fredag d. 18. april kl. 10.00 Langfredagsgudstjeneste 
Fredag d. 18. april k. 17.00 Jesu gravlæggelse 
Lørdag d. 19. april kl. 21.00 Påskenatsgudstjeneste 
Søndag d. 20. april kl. 10.00 Påskedag
Mandag d. 21. april kl. 10.00 Familiegudstjeneste

Fra stilhed til chokolade

Bethlehemskirkens påskeprogram er tæt pakket med 21 tjenester i alt. Faktisk begynder det allerede dagen før palmesøndag med aftensang og slutter 2. påskedag med en familiegudstjeneste. Også hverdagene op til påske byder på kirkelige aktiviteter.

Uanset deres karakter er de samlet med til at kropsliggøre påskens drama, mener Martin Drengsgaard:

”Som deltager, kirkegænger eller præst bliver man lettere en del af den historie, som påsken fortæller, når kroppen og sanserne inddrages. Vi mærker både smerten og glæden og de andre følelser, som vi kender fra vores hverdag. Skærtorsdag spiser vi shawarmaer sammen i al hast, inden vi hører Jesu sidste ord til sine disciple. Langfredag er vi stille og knæler sammen ved korset. Og påskenatsgudstjenesten, hvor der ofte er omkring 250 deltagere, bliver fulgt op med en fejring af opstandelsen med et chokoladeorgie i menighedshuset. Ved at leve påsken ud, bliver budskabet levende i os så mysteriet bliver bare lidt mere håndgribeligt,” siger Martin Drengsgaard.

Tags: