Regnbuen lyser også i Østrigsgade

copenhagen_pride.jpg

Det nye kors på Allehelgens Kirke i regnbuens farver. Privatfoto.
Det nye kors på Allehelgens Kirke i regnbuens farver. Privatfoto.
Under denne uges Copenhagen Pride lyser regnbuefarverne op på Allehelgens Kirke. De kommer fra et nyt kors, der fremover vil pryde Amagerkirkens facade mod Østrigsgade

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Regnbuefarverne stråler for tiden ud over Østrigsgade. De kommer fra et nyt kors på Allehelgens Kirke, som erstatter den lysslange med LED-lys, der i de senere år har udgjort et kors på facaden på Amagerkirken.

Det nye kors er lavet af syrefast stål, der har en poleret facet og køvlet overflade. Selve korset kan ikke lyse, men LED-lys under det giver mulighed for at det kan lyse op i en hvid, varm tone eller i kirkeårets forskellige farver - grøn, lilla og rød . Eller som i disse dage i alle regnbuens farver, som markerer, at det i denne uge er Copenhagen Pride i hovedstaden.

"Det er både Allehelgens sogns menighedsråd og præsternes holdning, at der skal være plads til alle uanset køn, seksualitet, alder, tro og overbevisning i vores samfund. Værdigrundlaget for Pride-festivaler verden over, også i København, er inklusion, tolerance og ligestilling, og det støtter vi hermed op om," fortæller en af kirkens præster Suzette Ejdrup om baggrunden for regnbuelyset fra korset mod Østrigsgade, der vil stråle til og med på søndag den 21. august.

Allehelgens Kirke nye kors vil blive officielt indviet ved en festlig og farverig gospelgudstjeneste torsdag den 29. september kl. 19.00. Efter gudstjenesten byder kirken på et glas boblevand ude ved korset. Alle er velkomne.

Fakta: Nyt kors på Allehelgens Kirke

  • Er lavet af Jimmy Rasmussen, kleinsmed med kunstnerisk åre fra J&V Håndværkerservice Aps.
  • ​Lyset er lavet af Henrik Krarup, lysmand fra Tech House, som også har stået for al udsmykning på Nemoland.  
  • Er udført i syrefast stål, der har en poleret facet og køvlet overflade.
  • I midten af korset er symbolet ”Khi, rho, alfa og omega”. Det samme symbol, som også er på korset inde i kirken.
  • Alfa og omega er henholdsvis det første og sidste bogstav i det græske alfabet. Og det betyder det første og det sidste - begyndelsen og enden. Khi og rho er K og R i det græske alfabet og er begyndelsesbogstaverne i Kristus.

Tags: