Sankt Hans i København 2018

sankt_hans_aften_koebenhavn_2018.jpg

Sankt Hans 2018 i København bliver fejret i flere af byens kirker med bål, Midsommervise og grill for både børn og voksne.
Sankthansaften 2018 bliver fejret med bål, grill, sang og gudstjenester i flere af Københavns kirker.
Guide: Sankthansaften 2018 i København bliver fejret med bål, grill, gudstjenester, Midsommervisen og underholdning for børn og voksne i flere af byens kirker

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Opdatering: Afbrændingsforbud. 

På grund af den lange periode uden nedbør, har Hovedstadens Beredskab indført afbrændingsforbud. Forbuddet kan betyde, at bålene sankthans-aften ikke bliver tændt. 

De fleste kirker gennemfører dog Sankthans-fejringen alligevel - se mere i guiden herunder.

Du kan læse mere om afbrændingsforbuddet, og hvor længe det gælder på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.


 

Sankthans-bål, snobrød, båltaler, fællessang, gudstjenester og meget mere...

Traditionen tro bliver også sankthans-aften i 2018 i København for både børn og voksne, når flere af byens kirker inviterer til fejring af midsommeren lørdag den 23. juni.

I guiden herunder tager vi dig rundt i byen, så du kan finde frem til nogle af de kirker, der på forskellig måde fejrer Sankt Hans.

Du kan finde mere info om de enkelte arrangementer ved at følge de links, der er sat ind i teksten. 

Bål på vandet i Sydhavn

Jesuskirken i Valby byder fra kl. 18.00 velkommen til en aften med sankthans-bål, musikalske indslag og båltale, som en af kirkens præster står for. Først på aftenen er det også muligt at grille, bare du selv tager mad med. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

I Sydhavnen kan du også fejre Sankt Hans 2018, når Frederiksholm Kirke fra kl. 18.00 er medvært ved et stort børneveniigt arrangement ved Sluseholmen. Det bliver med aktiviteter for både store og små. Og ikke mindst med et flot bål på vandet. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

Sankthans-aften tegner også til at blive hyggelig i Grøndalskirken på Hulgårdsvej. Her starter aftenen med en børnevenlig gudstjenste kl. 18.00, inden fejringen fortsætter med sankthans-bål, Midsommervisen og lidt mad og vin til de voksne - og grillpølser og marshmellows til børnene. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

Sankthansbål ved Utterslev Mose og på Bellahøj

Sankthans-aften ved Utterslev Mose er også en københavner-tradition. Her inviterer Emdrup Kirke fra kl. 18.00 til grill og bål og masser af aktiviteter for børnene. Aftenen bliver med livemusik, snobrød og hoppeborg. Medbring selv mad og drikke, hvis du vil grille og spise. Aftenen gennemføres også, hvis afbrændingsforbuddet gælder.

Også på Bellahøj kan du være med til Sankt Hans. I Bellahøj Kirke på Frederikssundsvej begynder aftenen kl. 17.00. Den byder blandt andet på udendørs gudstjeneste, fællesspisning (60,- kr for voksne/gratis for børn), bål og Midsommervisen. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

På Østerbro kan du gå til Sankt Hans-gudstjeneste i Lutherkirken kl. 17.30 og være med i Klosterhaven bagefter, når der er fællessang, Midsommervisen og pølser og fadøl til en billig penge. Skulle det blive regnvejr rykker sankthans-festen indenfor.

Sankthansaften ved Emdrup Sø

Fredens-Nazaret kirker og Gårdlauget Købkes Gård inviterer igen i år til Skt. Hans fest ved Sortedamssøen, tæt ved Fredens Bro.  Fra kl. 17.00 inviterer spejderne til sjove aktiviteter for børn. Kl. 20 synger Skt Pauls Kammerkor, og tidligere minister og nuværende folketingsmedlem Bertel Haarder holder tale, inden bålet tændes kl. 20.30. 20/6: Fredens-Nazaret Kirke oplyser, at arrangementet desværre er aflyst på grund af afbrændingsforbuddet.

I Skt. Johannes Kirke på Sankt Hans Torv er aftenen også børneegnet. Den begynder kl. 17.00 med familiegudstjeneste og så er der ellers bål og grillfest i kirkehaven. Der er pølser og brød til børnene, de voksne betaler en 10'er. Det er også muligt selv at tage mad med til grillen. Børnene kan også bage snobrød og poppe popcorn over bålet. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

Det er også for hele familien, når Lundehusspejderne rykker ud af Lundehus Kirke og inviterer til Sankthansfejring ved Emdrup Sø, nærmere bestemt Emdrup Søpark ved Emdrupvej. Tag madpakke med eller køb maden i boderne på stedet. Der vil være musik, klovnerier og aktiviteter for børnene.Bålet tændes kl. 19.30. Aftenen gennemføres også hvis afbrændingsforbuddet gælder.

Tags: