Sommerferie: Slå vejen forbi kirken

vejkirker.jpg

Bliv klar til sommeren med guiden Vejkirker 2018. Foto: Henrik Dons Christensen
Bliv klar til sommeren med guiden Vejkirker 2018. Foto: Henrik Dons Christensen
På cykel, gåben eller i bil? Uanset hvordan du bevæger dig rundt i sommerlandet, så står et rekordstort antal kirker åbne for besøg uden for sædvanlig kirketid. De nye guides til Danmarks vejkirker er netop udkommet
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Artiklen er opdateret 2. juli 2019

Hvad enten du er på jagt efter en kulturhistorisk oplevelse eller har brug for ro og andagt, så står en lang række danske kirker klar til at tage imod turister og andre, der bevæger sig rundt i det danske sommerland.

Hele 431 folkekirker landet over optræder i brochurerne Danske Vejkirker, der er en overskuelig guide til kirker, du kan besøge - også uden for sædvanlig kirketid. Det er ifølge udgiveren Kirkefondet et rekordstort antal.

I lighed med tidligere år er brochurerne opdelt i 2. En for Jylland og en for øerne. 14 af vejkirkerne ligger i Københavns Stift.

Et væld af oplysninger om kirkerne

I brochurerne kan du se kirkernes beliggenhed. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter, koncerter og arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser. 

I 2015 introducerede Kirkefondet cykelvenlige vejkirker, der betyder, at der her vil være et sted, hvor du må stille sin cykel, få fyldt din vandflaske, og der vil være en cykelpumpe til rådighed. Der er lige nu over 150 kirker, der er cykelvenlige!

I 2016 blev Den Danske Klosterrute indtegnet på kortene, og de kirker, der ligger på ruten har fået et symbol. 

2017 blev Hærvejen også tegnet ind, og kirkerne på den er markeret med et symbol.  

Som noget nyt i år er Den Danske Pilgrimsrute blevet tegnet ind på kortet i brochurerne, og kirkerne langs den har fået et nyt symbol. 

Der er også et symbol ved de kirker, der er med i Nationalmuseets lydguide "Øret til væggen" om kalkmalerier, der kan downloades til din smartphone via App Store eller Android Marked. 

Måske en kop kaffe?

I nogle af vejkirkerne vil der være personale eller frivillige, som er til rådighed med oplysninger om kirken og måske byder på en kop kaffe eller lignende.

I kirkerne vil der være fremlagt oplysninger om kirken og sognet, og de fleste steder vil der være en bibel eller salmebog til rådighed til personlig fordybelse og andagt.

Det er der også mulighed for i de 14 københavnske kirker, der har status af vejkirker. Det er:

Find frem til Vejkirkerne

lundehus_kirke.jpg

Lundehus Kirke er en af de 14 kirker i København Stift, der er med i guiden Vejkirker 2018
Lundehus Kirke er en af de 10 kirker i København Stift, der er med i guiden Vejkirker 2018. Foto: Henrik Dons Christensen


Du finder brochurerne  i de deltagende kirker, på biblioteker, turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem, motorvejsstationer og udvalgte museer.

Du kan også henvende dig til Kirkefondet, som også tilbyder de to brochurer om vejkirker som download.

 

Tags: