Tendens: Påsken er igen blevet folkelig

img_9398.jpg

Det er ikke kun kirkerne, som holder åbent i påsken. Her Sticks'n'sushi i Istedgade. Foto: Sille Arendt
Det er ikke kun kirkerne, som holder åbent i påsken. Her Sticks'n'sushi i Istedgade. Foto: Sille Arendt
Ny påsketradition. Flere og flere københavnske kirker inviterer til Skærtorsdags-spisninger. Men det er ikke gourmetbølgen, der har ramt folkekirken, påpeger kirkejournalist Kåre Gade. De mange påskemåltider er i stedet udtryk for, at påsken igen er blevet en folkelig tradition med fokus på fællesskab og socialt samvær
Johannes Henriksens billede
af Johannes Henriksen

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Den sidste Mad, måltidsgudstjeneste, Skærtorsdags-spisning, Det sidste måltid. Påskemåltiderne i de københavnske kirker har mange navne. Men fælles for de mange arrangementer i de københavnske kirker Skærtorsdag er kombinationen af gudstjeneste og fællesspisning.

I løbet af de seneste år er antallet fællesmåltider i kirkerne skærtorsdag steget markant. Så meget at der er tale om en nyt tradition i folkekirken, siger kirkejournalist og madskribent Kåre Gade.

”Fællesmåltider i påsken er den nye markante kirkelige tradition, som viser, at det ikke længere kun er juleaftensdag, at folkekirken har fat i danskerne”, siger han.

Fællesmåltider i påsken er den nye markante kirkelige tradition, som viser, at det ikke længere kun er juleaftensdag, at folkekirken har fat i danskerne

Ikke madsnobberi

Historisk var det ikke mindst Claus Meyers og Poul Joachim Stenders skærtorsdagsarrangementer, som for 10-15 år siden banede vejen for en fornyet interesse for påskemåltidet. Men den aktuelle tendens er ikke udtryk for småborgerligt madsnobberi, påpeger Kåre Gade.

”Poul Joachim Stenders meget sansefokuserede og stærkt ritualiserede gourmet-påske har sejret sig ihjel. De mange madarrangementer i folkekirken i dag handler netop ikke om usyret brød og figensauce, men derimod om rødvin og lammekølle lige ud ad landevejen med vægt på det sociale”, siger Kåre Gade.

Den pointe bakkes op af sognepræst i Johannes Døber – Margrethe Pastorat Karin Thanning, som Skærtorsdag står for gudstjeneste med efterfølgende fællesspisning i Margrethekirken.

”Påskemåltidet skal først og fremmest være med til at understrege menighedens fællesskab. Samtidig er det også en markering af påskens fortælling, som netop i måltidet bliver konkret og anskuelig. Menigheden bliver på den måde en del af den store historie”, siger Karin Thanning.

Den folkelige påske

Hun understreger, at fællesmåltidet netop har gudstjenesten som overordnet ramme. Måltidet er med til at tydeliggøre vigtigheden af fællesskabet, at mad er kærlighed, men først og sidst handler det om at gøre evangeliet nærværende og anskueligt, siger Karin Thanning.

At skærtorsdagsmåltidet tydeligt iscenesættes som en del af påskens samlede fortælling, er en væsentlig del af baggrunden for, at påsken igen er blevet en del af den folkelige bevidsthed, påpeger Kåre Gade.

”De mange påskemåltider bidrager helt klart til en bevidstgørelse af påsken i den brede befolkning. I stedet for som tidligere at holde langfredag prædikenfri og maden ude af kirkerne, så er kirkerne i dag simpelthen blevet bedre til at formidle påskens fortælling”, siger Kåre Gade.

Tags: