Tro er noget at snakke om

kirsten_joergensen_provst_frederiksberg.jpg

Kirsten Jørgensen er provst på Frederiksberg. Men hverken hun eller andre af de kirkeansatte, som deltager, har nogen særlig status eller autoritet i samtalerne om tro ved 'Laboratorium - sprog for tro' i Godthaabskirken. Privatfoto
Kirsten Jørgensen er provst på Frederiksberg. Men hverken hun eller andre af de kirkeansatte, som deltager, har nogen særlig status eller autoritet i samtalerne om tro ved 'Laboratorium - sprog for tro' i Godthaabskirken. Privatfoto
For mange er tro så privat en sag, at de ikke taler om den. Men sådan er det ikke i Godthaabskirken, hvor mennesker mødes til ’Laboratorium – sprog for tro’ for at tage det svære emne op, fortæller Kirsten Jørgensen, der er provst på Frederiksberg
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Mellemværender med skattevæsenet, kvaler i kærligheden eller detaljer om komplicerede sygdomsforløb. Emner, som godt kunne høre under vores privatliv, har det alligevel med at dukke op, når vi taler sammen i frokostpausen, snakker i toget eller underholder ved større middagsselskaber

Det er dog de færreste, der tager en rask lille diskussion om tro over madpakkerne ved frokostbordet eller spørger ind til kærestens religiøse forestillinger i en mobilsnak i et overfyldt S-tog. Tro er på mange måder blevet en yderst privat sag, som vi hver især holder for os selv. 

Ensom i troen

Men selvom troen kan gøre os blufærdige, kan der godt være en længsel efter og behov for at tale om hvad troen er og betyder for dem personligt hos mange. Det mener i hvert fald provst på Frederiksberg, Kirsten Jørgensen, som er blandt initiativtagerne til ’Laboratorium – sprog for tro’, hvor en gruppe mennesker mødes for at tale sammen om tro i Godthaabskirken to lørdage i marts.

Mange har en tendens til at opfatte religion som en ”færdig pakke”, hvor meningerne er givet på forhånd. Sådan er det ikke.

”Der er forskning, der peger på det, og det er også vores indtryk, at mange moderne mennesker godt kan opleve en ensomhed forbundet med troen, fordi den er blevet så privat. Når det drejer sig om troen og de store eksistentielle spørgsmål, savner mange simpelthen et sprog, fordi de ikke rigtig taler om den. Deltagerne ved vores arrangementer får mulighed for at udvikle deres sprog om troen sammen med andre,” fortæller Kirsten Jørgensen.

Ved at tale om den med andre, får folk mulighed for bryde en eventuel ensomhed og blufærdighed forbundet med tro, mener Kirsten Jørgensen: 

”Troens private karakter gør for nogen, at de får en opfattelse af, at de er de eneste, der går med spørgsmål og forestillinger om tro og eksistens. I vores laboratorium finder de måske ud af, at det ikke er sådan. Og de kan lære om deres egne og andres måder at se emnerne på,” siger Kirsten Jørgensen.

Facitlisten er væk

Kirsten Jørgensen understreger, at ’Laboratorium – sprog for tro’ hverken er et undervisningsforløb eller en studiekreds, ligesom det heller ikke er en terapiform eller et sted, hvor der forkyndes. De to samtale-lørdage er netop et laboratorium, med alle de ubesvarede spørgsmål, som er karakteristisk for det:

”Vi rejser sammen de spørgsmål, der skal undersøges og udforskes, uden at facitlisten er givet på forhånd.  Derfor tror jeg også, at alle, der er åbne over for en ligeværdig samtale om tro, kan få udbytte af at være med,” siger Kirsten Jørgensen

En god og alvorlig selskabsleg

Hverken hun eller andre af de kirkeansatte, som deltager, har nogen særlig status eller autoritet i samtalen. Som provst er hendes rolle blot at facilitere den inden for de enkle spilleregler og samtaleøvelser, som ’Laboratorium – sprog for tro’ tager udgangspunkt i.

Laboratorium - sprog for tro

De to lørdage  i marts i Godthaabskirken om tro og sprog er nu fuldt bookede. Men kirken planlægger lignende arrangementer til efteråret.

”Det er et alvorligt sted. Men samtalerne foregår lidt som i en god en god selskabsleg. Der må godt grines undervejs”, siger Kirsten Jørgensen. ”Det gælder om at tale personligt, at dele erfaringer og overvejelser. Vi kan tale om den røde tråd i livet, om mening, eller krise og sandhed og hvad der ellers dukker op af emner. Det sker selvfølgelig under enkle regler som gensidig fortrolighed og i en tillidsfuld ramme, hvor det fx ikke er tilladt at skyde andre motiver i skoene,” siger Kirsten Jørgensen, der understreger, at ’Laboratorium – sprog for tro’ ikke er et sted, hvor nogen belærer andre:  

”Mange har en tendens til at opfatte religion som en ”færdig pakke”, hvor meningerne er givet på forhånd. Sådan er det ikke. For selvom der er en fasthed i kristendommen, som kommer til udtryk i biblen, i kirkens dogmer, i liturgien, så er der altid noget, der skal pakkes ud af hvert enkelt menneske. Det, at skulle sætte sprog på hvad, det er, og drøfte det med andre i en ligeværdig samtale, skærper vores synspunkter og kan være med til at danne os som mennesker,” siger Kirsten Jørgensen.

Tags: